Liste over lande i Den Europæiske Union
Som en økonomisk og politisk union består Den Europæiske Union af 28 medlemsnationer. Bortset fra Cypern, som ligger i det vestlige Asien, er alle medlemmer fra Europa. Forkortet til EU har Den Europæiske Union en befolkning på 512.497.877 og et areal på 4.475.757 km 2. Unionen er endnu ikke en føderation, men er vokset til et indre marked, hvor 19 medlemmer bruger den samme valuta – EURO. Følgende tabel viser en komplet liste over EU-lande rangeret efter seneste samlede befolkning. Du kan finde specifik tiltrædelsesdato for hvert medlems- og ikke-EURO-valuta, der stadig bruges i andre 9 medlemslande. Det omfatter også 23 officielle sprog og omkring 150 regionale sprog. Bemærk venligst, at antallet af medlemslande kan stige i den nærmeste fremtid.
Hvor mange lande i EU
Følgende tabel viser alle 28 medlemslande i Den Europæiske Union. Kandidatlandene til EU-medlemskab er: Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Montenegro, Serbien og Tyrkiet. De potentielle kandidatlande er Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er ikke medlemmer af EU, men deltager i det indre marked undtagen toldunionen.
Liste over alle EU-lande
Tjek følgende tabel for at se listen over alle lande i EU efter befolkning.
Rang | Flag | Land | Befolkning | Dato for tiltrædelse | betalingsmiddel | Område |
1 | Tyskland | 83.783.953 | 1957/3/25 | EURO | Vesteuropa | |
2 | Det Forenede Kongerige | 67.886.022 | 1/1/1973 | britiske pund | Nordeuropa | |
3 | Frankrig | 65.273.522 | 1957/3/25 | EURO | Vesteuropa | |
4 | Italien | 60.461.837 | 1957/3/25 | EURO | Sydeuropa | |
5 | Spanien | 46.754.789 | 1/1/1986 | EURO | Sydeuropa | |
6 | Polen | 37.846.622 | 2004/5/1 | polske złoty | øst Europa | |
7 | Rumænien | 19.237.702 | 2007/1/1 | rumænske leu | øst Europa | |
8 | Holland | 17.134.883 | 1957/3/25 | EURO | Vesteuropa | |
9 | Belgien | 11.589.634 | 1957/3/25 | EURO | Vesteuropa | |
10 | Tjekkiet | 10.708.992 | 2004/5/1 | tjekkiske koruna | øst Europa | |
11 | Grækenland | 10.423.065 | 1/1/1981 | EURO | Sydeuropa | |
12 | Portugal | 10.196.720 | 1/1/1986 | EURO | Sydeuropa | |
13 | Sverige | 10.099.276 | 1995/1/1 | svenske kroner | Nordeuropa | |
14 | Ungarn | 9.660.362 | 2004/5/1 | ungarske forint | øst Europa | |
15 | Østrig | 9.006.409 | 1995/1/1 | EURO | Vesteuropa | |
16 | Bulgarien | 6.948.456 | 2007/1/1 | bulgarske lev | øst Europa | |
17 | Danmark | 5.792.213 | 1/1/1973 | danske kroner | Nordeuropa | |
18 | Finland | 5.540.731 | 1995/1/1 | EURO | Nordeuropa | |
19 | Slovakiet | 5.459.653 | 2004/5/1 | EURO | øst Europa | |
20 | Irland | 4.937.797 | 1/1/1973 | EURO | Nordeuropa | |
21 | Kroatien | 4.105.278 | 2013/7/1 | kroatisk kuna | Sydeuropa | |
22 | Litauen | 2.722.300 | 2004/5/1 | EURO | Nordeuropa | |
23 | Slovenien | 2.078.949 | 2004/5/1 | EURO | Sydeuropa | |
24 | Letland | 1.886.209 | 2004/5/1 | EURO | Nordeuropa | |
25 | Estland | 1.326.546 | 2004/5/1 | EURO | Nordeuropa | |
26 | Cypern | 1.207.370 | 2004/5/1 | EURO | Vestasien | |
27 | Luxembourg | 625.989 | 1957/3/25 | EURO | Vesteuropa | |
28 | Malta | 441.554 | 2004/5/1 | EURO | Sydeuropa |
Kort over EU-lande
Fakta om Den Europæiske Union
- Den Europæiske Unions dag fejres den 9. maj.
- Den såkaldte “Eurozone” svarer til de 17 EU-medlemslande, der indførte EURO-valutaen, hvor Estland var det sidste land, der indførte valutaen i 2011.
- Den anslåede europæiske befolkning er 500 millioner mennesker, hvilket svarer til 7 % af verdens befolkning.
- Nogle forskere mener, at dannelsen af Den Europæiske Union begynder med oprettelsen af Benelux-blokken (Belgien, Holland, Luxembourg) under Anden Verdenskrig, hvis hovedformål var at danne et fælles marked ved at reducere toldsatserne blandt medlemslandene.
- Den Europæiske Union deltager i vigtige mødefora såsom G7 – Gruppe af Syv, G8 (G7 + Rusland) og G20.
Begyndelsen af europæisk integration
Europa efter krigen og behovet for enhed
Efter ødelæggelsen af Anden Verdenskrig stod Europa over for det presserende behov for genopbygning og fred. Idéen om europæisk integration blev set som en måde at forhindre fremtidige konflikter på og fremme økonomisk samarbejde. Ledere som Robert Schuman, Jean Monnet og Konrad Adenauer forestillede sig et forenet Europa, hvor lande ville arbejde sammen for at sikre stabilitet og velstand.
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF)
I 1951 oprettede Paris-traktaten Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), det første skridt mod økonomisk integration. Denne traktat havde til formål at regulere kul- og stålindustrien i medlemslandene (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland og Vesttyskland) og placere dem under en fælles myndighed. EKSF var et banebrydende initiativ, der lagde grundlaget for et dybere samarbejde og dannede præcedens for fremtidig integration.
Dannelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Rom-traktaten
EKSF’s succes fremmede yderligere integration, hvilket førte til underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957. Denne traktat oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). EEC havde til formål at skabe et fælles marked og en toldunion blandt de seks stiftende medlemmer, der fremmer fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og mennesker. Euratom fokuserede på fredelig brug af atomenergi.
Udvidelse og uddybning af EEC
Igennem 1960’erne og 1970’erne udvidede EEC sit medlemstal og uddybede sin integration. Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige kom med i 1973, hvilket markerede den første udvidelse. I denne periode blev der også udviklet fælles politikker, såsom den fælles landbrugspolitik (CAP) og indførelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).
Fra EF til Den Europæiske Union
Den Europæiske Fælles Akt
1980’erne medførte betydelige ændringer med undertegnelsen af Den Europæiske Fælles Akt (SEA) i 1986. SEA havde til formål at skabe et indre marked inden 1992, fjerne resterende barrierer for frihandel og harmonisere reguleringer på tværs af medlemslande. Det udvidede også Europa-Parlamentets beføjelser og styrkede samarbejdet på områder som miljøpolitik og forskning.
Maastricht-traktaten
Traktaten om Den Europæiske Union, almindeligvis kendt som Maastricht-traktaten, blev underskrevet i 1992 og trådte i kraft i 1993. Denne traktat markerede den formelle oprettelse af Den Europæiske Union (EU) og indførte en struktur med tre søjler: De Europæiske Fællesskaber, Fælles Udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og retlige og indre anliggender (RIA). Det lagde også grunden til Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og indførelsen af en fælles valuta, euroen.
Euroen og yderligere udvidelse
Indførelse af euroen
Euroen blev indført som regnskabsvaluta i 1999 og trådte i omløb i 2002 og blev den officielle valuta for 12 EU-lande. Oprettelsen af Den Europæiske Centralbank (ECB) og implementeringen af stabilitets- og vækstpagten (SGP) havde til formål at sikre finanspolitisk disciplin og økonomisk stabilitet i euroområdet.
Østudvidelsen
EU gennemgik sin største udvidelse i 2004 og bød velkommen til ti nye medlemslande fra Central- og Østeuropa samt Cypern og Malta. Denne udvidelse havde til formål at fremme stabilitet, demokrati og økonomisk vækst i det postkommunistiske Europa. Bulgarien og Rumænien kom med i 2007, efterfulgt af Kroatien i 2013.
Udfordringer og reformer
Lissabon-traktaten
Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009, var designet til at strømline EU’s operationer og styrke dens demokratiske legitimitet. Det reformerede de institutionelle strukturer, introducerede stillingen som formanden for Det Europæiske Råd og udvidede Europa-Parlamentets rolle. Traktaten sørgede også for større sammenhæng i eksterne forbindelser og beslutningsprocesser.
Finansielle kriser og reaktioner
Den globale finanskrise i 2008 og den efterfølgende gældskrise i euroområdet stillede store udfordringer for EU. Medlemslandene gennemførte spareforanstaltninger og finansielle reformer for at stabilisere deres økonomier. EU etablerede mekanismer som den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og påtog sig bankunionsinitiativer for at styrke finansiel styring og forhindre fremtidige kriser.
Den aktuelle udvikling og EU’s fremtid
Brexit
I 2016 stemte Storbritannien for at forlade EU, hvilket førte til Brexit. Storbritannien forlod EU formelt den 31. januar 2020. Brexit har haft dybtgående politiske, økonomiske og sociale implikationer, hvilket har givet anledning til diskussioner om den fremtidige retning og sammenhæng i EU.
Løbende integration og udvidelse
På trods af udfordringer fortsætter EU med at forfølge en dybere integration og udvidelse. Lande i det vestlige Balkan og Østeuropa stræber efter at tilslutte sig unionen, og EU er fortsat forpligtet til at støtte deres reformer og udvikling. Spørgsmål som klimaændringer, digital transformation og geopolitiske spændinger former EU’s politiske dagsorden og dets rolle på den globale scene.