Liste over lande i Sydamerika
Hvor mange lande i Sydamerika?
Fra 2024 er der 12 lande i Sydamerika: Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador, Guyana, Paraguay, Peru, Surinam, Uruguay og Venezuela. Fransk Guyana er et oversøisk territorium i Frankrig og ikke et selvstændigt land. I dette amerikanske subkontinent, hvor det fremherskende sprog er spansk, tales portugisisk kun i Brasilien. Dette land er det mest folkerige med cirka 210 millioner indbyggere. Brasilien efterfølges af Argentina med en befolkning på cirka 41 millioner.
Med 12 nationer har Sydamerika en befolkning på 422,5 millioner i alt, hvilket tegner sig for 5,8% af verdens befolkning. Beboerne i Sydamerika består af indianere, hvide og folk af blandet race. Kontinentet har et landareal på 17.850.000 kvadratkilometer, hvilket tegner sig for omkring 12% af verdens landareal. Som nævnt ovenfor er spansk det mest talte sprog, og indbyggerne er primært kristne.
Sydamerika turisme bliver mere og mere folkerig. Topdestinationer omfatter Amazonia (Ecuador), Machu Picchu (Peru), Angel Falls (Venezuela), Torres del Paine (Chile) og Salar de Uyuni (Bolivia).
Alfabetisk liste over sydamerikanske lande
Fra 2020 er der i alt tolv lande i Sydamerika. Se følgende tabel for en komplet liste over sydamerikanske lande i alfabetisk rækkefølge:
| # | Flag | Land | Officielt navn | Uafhængighedsdato | Befolkning |
| 1 |  |
Argentina | Argentinske Republik | 9. Juli 1816 | 45.195.785 |
| 2 |  |
Bolivia | Den plurinationale stat Bolivia | 6. august 1825 | 11.673.032 |
| 3 |  |
Brasilien | Føderative Republik Brasilien | 7. September 1822 | 212.559.428 |
| 4 |  |
Chile | Republikken Chile | 12. februar 1818 | 19.116.212 |
| 5 |  |
Colombia | Republikken Colombia | 20. Juli 1810 | 50.882.902 |
| 6 |  |
Ecuador | Republikken Ecuador | 24. maj 1822 | 17.643.065 |
| 7 |  |
Guyana | Republikken Guyana | 26. maj 1966 | 786.563 |
| 8 |  |
Paraguay | Republikken Paraguay | 15. maj 1811 | 7.132.549 |
| 9 |  |
Peru | Republikken Peru | 28. Juli 1821 | 32.971.865 |
| 10 |  |
Surinam | Republikken Surinam | 25. november 1975 | 586.643 |
| 11 |  |
Uruguay | den østlige republik Uruguay | 25. august 1825 | 3.473.741 |
| 12 |  |
Venezuela | Den Bolivariske Republik Venezuela | 5. Juli 1811 | 28.435.951 |
Kort over Sydamerika
Lande, der grænser op til Atlanterhavet og Stillehavet
Sydamerika grænser op til Atlanterhavet og Stillehavet. Landene, der grænser op til Atlanterhavet, er: Brasilien, Uruguay, Argentina, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guyana. Og landene, der grænser op til Stillehavet, er: Chile, Peru, Ecuador og Colombia. Bolivia og Paraguay er de eneste lande, der ikke er badet af noget hav.
Landefakta og statsflag
Her er korte data og nationale flag for alle sydamerikanske lande:
1. Argentina
 |
|
2. Bolivia
 |
|
3. Brasilien
 |
|
4. Chile
 |
|
5. Colombia
 |
|
6. Ecuador
 |
|
7. Guyana
 |
|
8. Paraguay
 |
|
9. Peru
 |
|
10. Surinam
 |
|
11. Uruguay
 |
|
12. Venezuela
 |
|
Kort historie om Sydamerika
Præcolumbianske civilisationer
Sydamerika var hjemsted for adskillige avancerede og forskelligartede civilisationer længe før europæernes ankomst. Blandt de mest bemærkelsesværdige var Inkariget, som dominerede den vestlige del af kontinentet. Inkaerne, kendt for deres sofistikerede vejsystemer, landbrugsterrasser og arkitektoniske vidundere som Machu Picchu, regerede fra det tidlige 15. århundrede indtil den spanske erobring. Andre betydningsfulde præ-columbianske kulturer omfattede Muisca i det nuværende Colombia, kendt for deres guldværk, og Tiahuanaco-kulturen omkring Titicaca-søen.
De spanske og portugisiske erobringer
I begyndelsen af det 16. århundrede begyndte spanske opdagelsesrejsende som Francisco Pizarro og portugisiske opdagelsesrejsende ledet af Pedro Álvares Cabral erobringen af Sydamerika. Pizarro væltede som bekendt Inkariget i 1533 og etablerede spansk kontrol over store dele af den vestlige del af kontinentet. I mellemtiden blev portugisisk indflydelse etableret i den østlige region, især Brasilien, efter Cabrals landgang i 1500. Denne periode markerede begyndelsen på omfattende europæisk kolonisering, som medførte dybtgående ændringer i kontinentets demografi, økonomi og kultur.
Kolonitiden
I kolonitiden blev Sydamerika opdelt i spanske og portugisiske områder. Spansk Amerika blev styret af vicekongedømmerne New Granada, Peru og Río de la Plata, mens Brasilien forblev en samlet portugisisk koloni. Den koloniale økonomi var primært baseret på minedrift, især sølv på steder som Potosí og landbrug. Indførelsen af afrikanske slaver gav den nødvendige arbejdskraft til disse industrier. Denne periode så også blandingen af indfødte, afrikanske og europæiske kulturer, hvilket gav anledning til det unikke kulturelle gobelin i det moderne Sydamerika.
Uafhængighedsbevægelser
Det sene 18. og det tidlige 19. århundrede var en tid med revolutionær inderlighed i Sydamerika, inspireret af de amerikanske og franske revolutioner. Ledere som Simón Bolívar og José de San Martín stod i spidsen for bevægelser på tværs af kontinentet. Bolívar, kendt som “El Libertador”, spillede en afgørende rolle i Venezuelas, Colombias, Ecuadors, Perus og Bolivias uafhængighed. San Martín var medvirkende til at befri Argentina, Chile og Peru. I midten af 1820’erne havde det meste af Sydamerika opnået uafhængighed fra europæiske kolonimagter, hvilket førte til dannelsen af adskillige suveræne nationer.
Kampe efter uafhængighed
Perioden efter uafhængigheden i Sydamerika var præget af betydelig politisk ustabilitet. Nydannede nationer kæmpede med spørgsmål som territoriale stridigheder, økonomisk afhængighed og udfordringen med at opbygge sammenhængende nationale identiteter. Hyppige konflikter, både interne og mellem nabolande, prægede denne æra. Fremtrædende eksempler omfatter Triple Alliance-krigen (1864-1870), der involverede Paraguay mod Brasilien, Argentina og Uruguay, og Stillehavskrigen (1879-1884) mellem Chile, Bolivia og Peru.
Økonomisk og social udvikling
I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede undergik Sydamerika betydelige økonomiske og sociale transformationer. Den eksportorienterede økonomi ekspanderede, med råvarer som kaffe, gummi, oksekød og mineraler, der drev væksten. Dette førte dog også til økonomisk afhængighed af globale markeder. Socialt set oplevede perioden øget immigration fra Europa, især til Argentina og Brasilien, hvilket bidrog til regionens kulturelle mangfoldighed. Industrialiseringen begyndte at slå rod, især i lande som Argentina og Brasilien, hvilket lagde grunden til fremtidig økonomisk udvikling.
Det 20. århundredes uro og reformer
Det 20. århundrede i Sydamerika var en periode med intense politiske og sociale omvæltninger. Mange lande oplevede perioder med militærdiktatur, drevet af den kolde krigs dynamik og interne stridigheder. Bemærkelsesværdige eksempler omfatter militærjuntaerne i Brasilien (1964-1985), Argentina (1976-1983) og Chile under Augusto Pinochet (1973-1990). På trods af undertrykkelsen og menneskerettighedskrænkelserne ansporede disse perioder også bevægelser for demokrati og sociale reformer. Sidste del af århundredet oplevede en bølge af demokratisering, hvor lande gik tilbage til civilt styre.
Nutidige Sydamerika
I de seneste årtier har Sydamerika gjort betydelige fremskridt i økonomisk udvikling, sociale fremskridt og politisk stabilitet. Lande som Brasilien, Argentina og Chile er opstået som regionale magter med forskellige økonomier. Regionen har også oplevet en indsats for større integration, eksemplificeret af organisationer som Mercosur og Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR). Der er dog stadig udfordringer, herunder økonomisk ulighed, politisk korruption og social uro. Miljøproblemer, især skovrydning i Amazonas, udgør også betydelige trusler mod kontinentets fremtid.
