Liste over lande i Nordamerika

Som et subkontinent af Amerika ligger Nordamerika inden for den vestlige halvkugle og den nordlige halvkugle. Som det tredjestørste kontinent efter Asien og Afrika, har det nordamerikanske kontinent et areal på 24.709.000 km 2 , der tegner sig for 16,5 % af verdens samlede landareal. Med en befolkning på 579.024.000 bidrager kontinentet til 7,5% af verdens befolkning.

Hvor mange lande i Nordamerika

Fra 2024 er der i alt 24 lande i Nordamerika. Blandt dem er Canada det største land efter område, og USA er det største efter befolkning. Derimod er det mindste land på det nordamerikanske kontinent Saint Kitts og Nevis, sammensat af to små øer.

De mest almindelige sprog er engelsk og spansk, mens der også tales mange andre sprog, herunder fransk, hollandsk og indiske sprog. Beboerne er primært protestanter eller katolikker.

Liste over alle nordamerikanske lande

Se følgende for en komplet liste over fireogtyve nordamerikanske lande i alfabetisk rækkefølge:

# Flag Land Officielt navn Uafhængighedsdato Befolkning
1 Antigua og Barbudas flag Antigua og Barbuda Antigua og Barbuda 1. november 1981 97.940
2 Bahamas flag Bahamas Commonwealth of the Bahamas 10. juli 1973 393.255
3 Barbados flag Barbados Barbados 30. november 1966 287.386
4 Belize flag Belize Belize 21. september 1981 397.639
5 Bermuda Bermuda
6 Canadas flag Canada Canada 1. Juli 1867 37.742.165
7 Costa Ricas flag Costa Rica Republikken Costa Rica 15. September 1821 5.094.129
8 Cubas flag Cuba Republikken Cuba 1. januar 1959 11.326.627
9 Dominica flag Dominica Commonwealth of Dominica 3. november 1978 71.997
10 Den Dominikanske Republiks flag Dominikanske republik Dominikanske republik 27. februar 1821 10.847.921
11 El Salvadors flag El Salvador Republikken El Salvador 15. September 1821 6.486.216
12 Grenada flag Grenada Grenada 7. februar 1974 112.534
13 Guatemalas flag Guatemala Republikken Guatemala 15. September 1821 17.915.579
14 Haiti flag Haiti Republikken Haiti 1. januar 1804 11.402.539
15 Honduras flag Honduras Republikken Honduras 15. September 1821 9.904.618
16 Jamaicas flag Jamaica Jamaica 6. august 1962 2.961.178
17 Mexico flag Mexico De Forenede Mexicanske Stater 16. September 1810 128.932.764
18 Nicaraguas flag Nicaragua Republikken Nicaragua 15. September 1821 6.624.565
19 Panama flag Panama Republikken Panama 28. november 1821 4.314.778
20 St.Kitts og Nevis Flag St. Kitts og Nevis Saint Kitts og Nevis 19. september 1983 52.441
21 St. Lucia Flag St. Lucia Sankt Lucia 22. februar 1979 181.889
22 St. Vincent og Grenadinernes flag St. Vincent og Grenadinerne Saint Vincent og Grenadinerne 27. oktober 1979 110.951
23 Trinidad og Tobago flag Trinidad og Tobago Republikken Trinidad og Tobago 31. august 1962 1.399.499
24 USAs flag Forenede Stater Amerikas Forenede Stater 4. Juli 1776 331.002.662

Kort over Nordamerika

Kort over nordamerikanske lande

Største lande i Nordamerika og profiler

Canada

  • Hovedstad: Ottawa
  • Areal: 9.984.670 km²
  • Sprog: Engelsk og fransk
  • Valuta: Canadiske dollar

Canada består af 10 provinser – Alberta, British Columbia, Manitoba, New Brunswick, Newfoundland og Labrador, Nova Scotia, Ontario, Prince Edward Island, Quebec og Saskatchewan og tre territorier – Northwest Territories, Nunavut og Yukon.

Amerikas Forenede Stater

  • Hovedstad: Washington, DC
  • Areal: 9.831.510 km²
  • Sprog: Engelsk
  • Valuta: US Dollar

USA har 50 stater, som er repræsenteret på de eksisterende halvtreds stjerner i denne nations flag.

De er: Alabama, Alaska, Arcansas, Arizona, Californien, Cansas, North Carolina, South Carolina, Colorado, Conecticute, North Dakota, South Dakota, Delaware, Florida, Georgia, Hawaii, Idaho, Rhodes Island, Illinois, Indiana, Iowa, Kentucky, Louisiana, Maine, Maryland, Massachusetts, Massachusetts, Minnesota, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New Hampshire, New Jersey, New York, New Mexico, Oklahoma, Ohio, Oregon, Pennsylvania, Tennessee, Texas, Utah, Vermonte, Virginia, West Virginia, Washington, Wiscosin og Wyoming.

Grønland

  • Hovedstad: Nuuk
  • Areal: 2.166.086 km²
  • Sprog: Grønlandsk
  • Valuta: Danske kroner

Grønland er opdelt i tre amter: Vestgrønland, Grønland Oridental og Nordgrønland.

Mexico

  • Hovedstad: Mexico City
  • Territorial udvidelse: 1.964.380 km²
  • Sprog: Spansk
  • Valuta: Mexicansk Peso

Mexico er opdelt i 31 stater: Aguascalientes, Baja California, Baja California Sur, Campeche, Chiapas, Chiuaua, Coahuila, Colima, Durango, Guanajuato, Guerrero, Hidalgo, Jalisco, Mexico State, Michoacán de Ocampo, Morelos, Nayarit, New Lion, Oaxaca, Povoa, Arteaga Queretaro, Quintana Roo, San Luis Potosi, Sinaloa, Sonora, Tabasco, Tamaulipas, Tlaxcala, Veracruz, Yucatan og Zaratecas.

Kort historie om Nordamerika

Præcolumbiansk æra

Indfødte civilisationer

Før europæisk kontakt var Nordamerika hjemsted for forskellige oprindelige kulturer og civilisationer. Blandt disse var Ancestral Puebloans i det sydvestlige, kendt for deres klippeboliger og komplekse samfund, og Mississippian-kulturen i det sydøstlige, kendt for deres høje-bygning og store bycentre som Cahokia. Inuit- og Aleut-folkene trivedes i de arktiske områder, mens Iroquois-konføderationen i nordøst udviklede sofistikerede politiske strukturer og alliancer.

Europæisk udforskning og kolonisering

Tidlige opdagelsesrejsende

I slutningen af ​​det 10. århundrede etablerede nordiske opdagelsesrejsende ledet af Leif Erikson en bosættelse ved Vinland, der menes at være i det moderne Newfoundland, Canada. Men vedvarende europæisk udforskning begyndte først i slutningen af ​​det 15. og det tidlige 16. århundrede, med figurer som Christopher Columbus og John Cabot, der kortlagde kysterne.

Spansk, fransk og engelsk kolonisering

Spanierne var blandt de første til at etablere kolonier i Nordamerika, grundlagde St. Augustine i Florida i 1565 og udforskede sydvesten. Franskmændene, ledet af opdagelsesrejsende som Samuel de Champlain, grundlagde Quebec i 1608 og udvidede deres indflydelse gennem pelshandelen i De Store Søer og Mississippi Valley-regionerne.

Englænderne etablerede Jamestown i Virginia i 1607 og Plymouth Colony i 1620. De engelske kolonier voksede hurtigt, drevet af landbrug, handel og en konstant tilstrømning af bosættere. Over tid udviklede disse kolonier forskellige regionale identiteter: New Englands fokus på handel og industri, mellemkoloniernes mangfoldige økonomi og religiøse tolerance og de sydlige koloniers afhængighed af plantagelandbrug og slaveri.

Kolonitiden og uafhængighed

Konflikt og konsolidering

Det 17. og 18. århundrede oplevede talrige konflikter mellem europæiske magter, der kæmpede om kontrol over Nordamerika. Den franske og indiske krig (1754-1763), en del af den større syvårskrig, endte med Paris-traktaten (1763), som afstod franske territorier i Canada og den østlige Mississippi-floddal til briterne.

amerikanske revolution

Spændingerne mellem den britiske krone og dens amerikanske kolonier voksede i 1760’erne og 1770’erne over spørgsmål som beskatning uden repræsentation. Disse spændinger kulminerede i den amerikanske revolution (1775-1783). Uafhængighedserklæringen, der blev vedtaget den 4. juli 1776, formulerede koloniernes ønske om selvstyre. Krigen endte med Paris-traktaten (1783), der anerkendte USA’s uafhængighed.

Udvidelse og konflikt

Udvidelse mod vest

Det 19. århundrede var præget af hurtig territorial ekspansion i USA, drevet af ideologien Manifest Destiny – troen på, at nationen var bestemt til at ekspandere på tværs af kontinentet. Nøglebegivenheder omfattede Louisiana-købet (1803), annekteringen af ​​Texas (1845) og Oregon Trail-migreringerne. Opdagelsen af ​​guld i Californien i 1848 ansporede til yderligere vestlig bevægelse.

Indfødte fordrivelse

Ekspansion skete ofte på bekostning af oprindelige befolkninger, som blev tvangsflyttet gennem politikker som den indiske fjernelseslov fra 1830, hvilket førte til Trail of Tears. Konflikter såsom Seminole Wars og Plains Indian Wars decimerede yderligere indfødte befolkninger og kulturer.

Borgerkrig og genopbygning

Udvidelsen af ​​slaveriet til nye territorier gav næring til sektionsspændinger, hvilket førte til den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Krigen endte med de konfødererede staters nederlag og afskaffelsen af ​​slaveriet (13. ændring). Genopbygningstiden (1865-1877) søgte at genopbygge Syden og integrere frigivne slaver i samfundet, men den var præget af betydelige politiske og sociale udfordringer.

Industrialisering og modernisering

Økonomisk vækst og indvandring

I slutningen af ​​det 19. og begyndelsen af ​​det 20. århundrede oplevede man betydelig industriel vækst med fremskridt inden for teknologi og transport, såsom den transkontinentale jernbane. Denne periode oplevede også en stor tilstrømning af immigranter fra Europa, Asien og Latinamerika, hvilket bidrog til den hurtige urbanisering af byer.

Sociale og politiske forandringer

Progressive bevægelser i det tidlige 20. århundrede behandlede spørgsmål som arbejdstagerrettigheder, kvinders valgret (19. ændring i 1920) og forbud (18. ændring i 1920). Den store depression (1929-1939) bragte økonomiske vanskeligheder, hvilket førte til præsident Franklin D. Roosevelts New Deal-politik, som havde til formål at genoprette økonomisk stabilitet og skabe sociale sikkerhedsnet.

Verdenskrige og Kolde Krig

Første og Anden Verdenskrig

USA spillede en væsentlig rolle i begge verdenskrige, og opstod som en global supermagt efter Anden Verdenskrig. Efterkrigstiden oplevede økonomisk velstand, teknologiske fremskridt og etableringen af ​​internationale institutioner som FN.

Den kolde krigs æra

Den Kolde Krig (1947-1991) var præget af ideologisk konflikt mellem USA og Sovjetunionen, hvilket førte til proxy-krige, våbenkapløbet og rumkapløbet. Nøglebegivenheder omfattede Koreakrigen, Cubakrisen og Vietnamkrigen. Den kolde krig sluttede med Sovjetunionens opløsning i 1991.

Nutidig æra

Borgerrettigheder og sociale bevægelser

Midten af ​​det 20. århundrede var præget af Civil Rights Movement, som kæmpede for afslutningen af ​​raceadskillelse og diskrimination. Landmarkspræstationer omfattede Civil Rights Act af 1964 og Voting Rights Act af 1965. Efterfølgende årtier blev der fortsat tale om ligestilling mellem kønnene, LGBTQ+-rettigheder og miljøbeskyttelse.

Økonomisk og politisk udvikling

I slutningen af ​​det 20. og begyndelsen af ​​det 21. århundrede oplevede man betydelige økonomiske ændringer, herunder fremkomsten af ​​teknologisektoren og globaliseringen. Politisk har Nordamerika stået over for udfordringer som terrorisme, økonomisk ulighed og immigrationsreform. USA, Canada og Mexico fortsætter med at spille indflydelsesrige roller på den globale scene, med regionalt samarbejde gennem aftaler som NAFTA og dets efterfølger, USMCA.

You may also like...