Liste over lande i Nordamerika
Som et subkontinent af Amerika ligger Nordamerika inden for den vestlige halvkugle og den nordlige halvkugle. Som det tredjestørste kontinent efter Asien og Afrika, har det nordamerikanske kontinent et areal på 24.709.000 km 2 , der tegner sig for 16,5 % af verdens samlede landareal. Med en befolkning på 579.024.000 bidrager kontinentet til 7,5% af verdens befolkning.
Hvor mange lande i Nordamerika
Fra 2024 er der i alt 24 lande i Nordamerika. Blandt dem er Canada det største land efter område, og USA er det største efter befolkning. Derimod er det mindste land på det nordamerikanske kontinent Saint Kitts og Nevis, sammensat af to små øer.
De mest almindelige sprog er engelsk og spansk, mens der også tales mange andre sprog, herunder fransk, hollandsk og indiske sprog. Beboerne er primært protestanter eller katolikker.
Liste over alle nordamerikanske lande
Se følgende for en komplet liste over fireogtyve nordamerikanske lande i alfabetisk rækkefølge:
# | Flag | Land | Officielt navn | Uafhængighedsdato | Befolkning |
1 | Antigua og Barbuda | Antigua og Barbuda | 1. november 1981 | 97.940 | |
2 | Bahamas | Commonwealth of the Bahamas | 10. juli 1973 | 393.255 | |
3 | Barbados | Barbados | 30. november 1966 | 287.386 | |
4 | Belize | Belize | 21. september 1981 | 397.639 | |
5 | Bermuda | Bermuda | – | ||
6 | Canada | Canada | 1. Juli 1867 | 37.742.165 | |
7 | Costa Rica | Republikken Costa Rica | 15. September 1821 | 5.094.129 | |
8 | Cuba | Republikken Cuba | 1. januar 1959 | 11.326.627 | |
9 | Dominica | Commonwealth of Dominica | 3. november 1978 | 71.997 | |
10 | Dominikanske republik | Dominikanske republik | 27. februar 1821 | 10.847.921 | |
11 | El Salvador | Republikken El Salvador | 15. September 1821 | 6.486.216 | |
12 | Grenada | Grenada | 7. februar 1974 | 112.534 | |
13 | Guatemala | Republikken Guatemala | 15. September 1821 | 17.915.579 | |
14 | Haiti | Republikken Haiti | 1. januar 1804 | 11.402.539 | |
15 | Honduras | Republikken Honduras | 15. September 1821 | 9.904.618 | |
16 | Jamaica | Jamaica | 6. august 1962 | 2.961.178 | |
17 | Mexico | De Forenede Mexicanske Stater | 16. September 1810 | 128.932.764 | |
18 | Nicaragua | Republikken Nicaragua | 15. September 1821 | 6.624.565 | |
19 | Panama | Republikken Panama | 28. november 1821 | 4.314.778 | |
20 | St. Kitts og Nevis | Saint Kitts og Nevis | 19. september 1983 | 52.441 | |
21 | St. Lucia | Sankt Lucia | 22. februar 1979 | 181.889 | |
22 | St. Vincent og Grenadinerne | Saint Vincent og Grenadinerne | 27. oktober 1979 | 110.951 | |
23 | Trinidad og Tobago | Republikken Trinidad og Tobago | 31. august 1962 | 1.399.499 | |
24 | Forenede Stater | Amerikas Forenede Stater | 4. Juli 1776 | 331.002.662 |
Kort over Nordamerika
Største lande i Nordamerika og profiler
Canada
- Hovedstad: Ottawa
- Areal: 9.984.670 km²
- Sprog: Engelsk og fransk
- Valuta: Canadiske dollar
Canada består af 10 provinser – Alberta, British Columbia, Manitoba, New Brunswick, Newfoundland og Labrador, Nova Scotia, Ontario, Prince Edward Island, Quebec og Saskatchewan og tre territorier – Northwest Territories, Nunavut og Yukon.
Amerikas Forenede Stater
- Hovedstad: Washington, DC
- Areal: 9.831.510 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: US Dollar
USA har 50 stater, som er repræsenteret på de eksisterende halvtreds stjerner i denne nations flag.
De er: Alabama, Alaska, Arcansas, Arizona, Californien, Cansas, North Carolina, South Carolina, Colorado, Conecticute, North Dakota, South Dakota, Delaware, Florida, Georgia, Hawaii, Idaho, Rhodes Island, Illinois, Indiana, Iowa, Kentucky, Louisiana, Maine, Maryland, Massachusetts, Massachusetts, Minnesota, Mississippi, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New Hampshire, New Jersey, New York, New Mexico, Oklahoma, Ohio, Oregon, Pennsylvania, Tennessee, Texas, Utah, Vermonte, Virginia, West Virginia, Washington, Wiscosin og Wyoming.
Grønland
- Hovedstad: Nuuk
- Areal: 2.166.086 km²
- Sprog: Grønlandsk
- Valuta: Danske kroner
Grønland er opdelt i tre amter: Vestgrønland, Grønland Oridental og Nordgrønland.
Mexico
- Hovedstad: Mexico City
- Territorial udvidelse: 1.964.380 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Mexicansk Peso
Mexico er opdelt i 31 stater: Aguascalientes, Baja California, Baja California Sur, Campeche, Chiapas, Chiuaua, Coahuila, Colima, Durango, Guanajuato, Guerrero, Hidalgo, Jalisco, Mexico State, Michoacán de Ocampo, Morelos, Nayarit, New Lion, Oaxaca, Povoa, Arteaga Queretaro, Quintana Roo, San Luis Potosi, Sinaloa, Sonora, Tabasco, Tamaulipas, Tlaxcala, Veracruz, Yucatan og Zaratecas.
Kort historie om Nordamerika
Præcolumbiansk æra
Indfødte civilisationer
Før europæisk kontakt var Nordamerika hjemsted for forskellige oprindelige kulturer og civilisationer. Blandt disse var Ancestral Puebloans i det sydvestlige, kendt for deres klippeboliger og komplekse samfund, og Mississippian-kulturen i det sydøstlige, kendt for deres høje-bygning og store bycentre som Cahokia. Inuit- og Aleut-folkene trivedes i de arktiske områder, mens Iroquois-konføderationen i nordøst udviklede sofistikerede politiske strukturer og alliancer.
Europæisk udforskning og kolonisering
Tidlige opdagelsesrejsende
I slutningen af det 10. århundrede etablerede nordiske opdagelsesrejsende ledet af Leif Erikson en bosættelse ved Vinland, der menes at være i det moderne Newfoundland, Canada. Men vedvarende europæisk udforskning begyndte først i slutningen af det 15. og det tidlige 16. århundrede, med figurer som Christopher Columbus og John Cabot, der kortlagde kysterne.
Spansk, fransk og engelsk kolonisering
Spanierne var blandt de første til at etablere kolonier i Nordamerika, grundlagde St. Augustine i Florida i 1565 og udforskede sydvesten. Franskmændene, ledet af opdagelsesrejsende som Samuel de Champlain, grundlagde Quebec i 1608 og udvidede deres indflydelse gennem pelshandelen i De Store Søer og Mississippi Valley-regionerne.
Englænderne etablerede Jamestown i Virginia i 1607 og Plymouth Colony i 1620. De engelske kolonier voksede hurtigt, drevet af landbrug, handel og en konstant tilstrømning af bosættere. Over tid udviklede disse kolonier forskellige regionale identiteter: New Englands fokus på handel og industri, mellemkoloniernes mangfoldige økonomi og religiøse tolerance og de sydlige koloniers afhængighed af plantagelandbrug og slaveri.
Kolonitiden og uafhængighed
Konflikt og konsolidering
Det 17. og 18. århundrede oplevede talrige konflikter mellem europæiske magter, der kæmpede om kontrol over Nordamerika. Den franske og indiske krig (1754-1763), en del af den større syvårskrig, endte med Paris-traktaten (1763), som afstod franske territorier i Canada og den østlige Mississippi-floddal til briterne.
amerikanske revolution
Spændingerne mellem den britiske krone og dens amerikanske kolonier voksede i 1760’erne og 1770’erne over spørgsmål som beskatning uden repræsentation. Disse spændinger kulminerede i den amerikanske revolution (1775-1783). Uafhængighedserklæringen, der blev vedtaget den 4. juli 1776, formulerede koloniernes ønske om selvstyre. Krigen endte med Paris-traktaten (1783), der anerkendte USA’s uafhængighed.
Udvidelse og konflikt
Udvidelse mod vest
Det 19. århundrede var præget af hurtig territorial ekspansion i USA, drevet af ideologien Manifest Destiny – troen på, at nationen var bestemt til at ekspandere på tværs af kontinentet. Nøglebegivenheder omfattede Louisiana-købet (1803), annekteringen af Texas (1845) og Oregon Trail-migreringerne. Opdagelsen af guld i Californien i 1848 ansporede til yderligere vestlig bevægelse.
Indfødte fordrivelse
Ekspansion skete ofte på bekostning af oprindelige befolkninger, som blev tvangsflyttet gennem politikker som den indiske fjernelseslov fra 1830, hvilket førte til Trail of Tears. Konflikter såsom Seminole Wars og Plains Indian Wars decimerede yderligere indfødte befolkninger og kulturer.
Borgerkrig og genopbygning
Udvidelsen af slaveriet til nye territorier gav næring til sektionsspændinger, hvilket førte til den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Krigen endte med de konfødererede staters nederlag og afskaffelsen af slaveriet (13. ændring). Genopbygningstiden (1865-1877) søgte at genopbygge Syden og integrere frigivne slaver i samfundet, men den var præget af betydelige politiske og sociale udfordringer.
Industrialisering og modernisering
Økonomisk vækst og indvandring
I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede man betydelig industriel vækst med fremskridt inden for teknologi og transport, såsom den transkontinentale jernbane. Denne periode oplevede også en stor tilstrømning af immigranter fra Europa, Asien og Latinamerika, hvilket bidrog til den hurtige urbanisering af byer.
Sociale og politiske forandringer
Progressive bevægelser i det tidlige 20. århundrede behandlede spørgsmål som arbejdstagerrettigheder, kvinders valgret (19. ændring i 1920) og forbud (18. ændring i 1920). Den store depression (1929-1939) bragte økonomiske vanskeligheder, hvilket førte til præsident Franklin D. Roosevelts New Deal-politik, som havde til formål at genoprette økonomisk stabilitet og skabe sociale sikkerhedsnet.
Verdenskrige og Kolde Krig
Første og Anden Verdenskrig
USA spillede en væsentlig rolle i begge verdenskrige, og opstod som en global supermagt efter Anden Verdenskrig. Efterkrigstiden oplevede økonomisk velstand, teknologiske fremskridt og etableringen af internationale institutioner som FN.
Den kolde krigs æra
Den Kolde Krig (1947-1991) var præget af ideologisk konflikt mellem USA og Sovjetunionen, hvilket førte til proxy-krige, våbenkapløbet og rumkapløbet. Nøglebegivenheder omfattede Koreakrigen, Cubakrisen og Vietnamkrigen. Den kolde krig sluttede med Sovjetunionens opløsning i 1991.
Nutidig æra
Borgerrettigheder og sociale bevægelser
Midten af det 20. århundrede var præget af Civil Rights Movement, som kæmpede for afslutningen af raceadskillelse og diskrimination. Landmarkspræstationer omfattede Civil Rights Act af 1964 og Voting Rights Act af 1965. Efterfølgende årtier blev der fortsat tale om ligestilling mellem kønnene, LGBTQ+-rettigheder og miljøbeskyttelse.
Økonomisk og politisk udvikling
I slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede oplevede man betydelige økonomiske ændringer, herunder fremkomsten af teknologisektoren og globaliseringen. Politisk har Nordamerika stået over for udfordringer som terrorisme, økonomisk ulighed og immigrationsreform. USA, Canada og Mexico fortsætter med at spille indflydelsesrige roller på den globale scene, med regionalt samarbejde gennem aftaler som NAFTA og dets efterfølger, USMCA.