Lande i Vesteuropa

Hvor mange lande i Vesteuropa

Som en region i Europa er Vesteuropa sammensat af 9  uafhængige lande (Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Liechtenstein, Luxembourg, Monaco, Holland, Schweiz) og 2 territorier (Guernsey, Jersey). Se nedenfor for listen over vesteuropæiske lande og afhængigheder efter befolkning. Du kan også finde dem alle i alfabetisk rækkefølge i denne ende af denne side.

1. Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig, er en indlandsstat i Centraleuropa. Østrig grænser op til både Tyskland og Tjekkiet mod nord, Slovakiet og Ungarn mod øst, Slovenien og Italien mod syd og Schweiz og Liechtenstein mod vest.

Hovedstad: Wien Areal: 83.879 km² Sprog: Tysk Valuta: Euro

2. Belgien

Belgien er et konstitutionelt monarki i Vesteuropa og grænser op til Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Holland. Belgien er sæde for EU’s hovedkvarter og flere store internationale organisationer. Der bor omkring 11 millioner mennesker i Belgien, og de to største regioner hedder Flandern, som ligger i nord og den fransktalende sydlige region Vallonien.

Hovedstad: Bruxelles Areal: 30.530 km² Sprog: fransk, tysk og hollandsk Valuta: Euro

3. Frankrig

Frankrig, formelt Republikken Frankrig, eller alternativt Den Franske Republik, er en republik i Vesteuropa. Frankrig har kyster til Atlanterhavet, Den Engelske Kanal og Middelhavet.

Hovedstad: Paris Areal: 549.190 km² Sprog: Fransk Valuta: Euro

4. Tyskland

Tyskland, formelt Forbundsrepublikken Tyskland, er en forbundsstat beliggende i Centraleuropa bestående af 16 stater. Tyskland er et af verdens førende industrilande.

Hovedstad: Berlin Areal: 357.120 km² Sprog: Tysk Valuta: Euro

5. Liechtenstein

Liechtenstein, formelt Fyrstendømmet Liechtenstein, er et uafhængigt konstitutionelt monarki i Alperne i Centraleuropa, beliggende mellem Schweiz og Østrig. Liechtenstein er en af ​​Europas mikrostater.

Hovedstad: Vaduz Areal: 160 km² Sprog: Tysk Valuta: schweiziske franc

6. Luxembourg

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg, er en stat i Vesteuropa. Landet grænser op til Belgien mod vest og nord, Tyskland mod øst og Frankrig mod syd.

Hovedstad: Luxembourg Areal: 2.590 km² Sprog: luxembourgsk Valuta: Euro

7. Monaco

Monaco, formelt Fyrstendømmet Monaco, er en mikrostat med et konstitutionelt monarki beliggende i det sydlige Frankrig i Vesteuropa.

Hovedstad: Monaco Areal: 2,1 km² Sprog: Fransk Valuta: Euro

8. Holland

Holland, formelt Kongeriget Holland, er et land i Vesteuropa. Landet grænser op til Nordsøen mod nord og vest, Belgien mod syd og Tyskland mod øst. Holland omfatter også kommunerne Bonaire, Saba og Sint Eustatius i Caribien.

Hovedstad: Amsterdam Areal: 41.540 km² Sprog: hollandsk Valuta: Euro

9. Schweiz

Schweiz eller officielt Det Schweiziske Forbund er en føderation i Centraleuropa, der grænser op til Frankrig, Tyskland, Italien, Østrig og Liechtenstein.

Hovedstad: Bern Areal: 41.280 km² Sprog: tysk, fransk og italiensk Valuta: schweiziske franc

Liste over lande i Vesteuropa og deres hovedstæder

Som nævnt ovenfor er der 3 uafhængige lande i Vesteuropa. Blandt dem er det største land Tyskland og det mindste er Monaco. Den fulde liste over vesteuropæiske lande med hovedstæder  er vist i tabellen nedenfor, rangeret efter seneste samlede befolkning.

Territorier i Vesteuropa

Kort over lande i Vesteuropa

Kort historie om Vesteuropa

Gamle civilisationer og tidlig historie

Forhistorisk tid og tidlige indbyggere

Vesteuropa, med regioner, herunder det nuværende Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien og Schweiz, har en rig forhistorisk arv. Den palæolitiske æra så tidlige menneskelige bosættelser, med de berømte Lascaux-hulemalerier i Frankrig, der dateres tilbage til omkring 17.000 fvt. Den neolitiske periode bragte landbrugspraksis, hvilket førte til etableringen af ​​permanente bosættelser og megalitiske strukturer som Carnac-stenene i Bretagne.

Keltiske stammer og romersk erobring

I det første årtusinde fvt dominerede keltiske stammer som gallerne, briterne og ibererne Vesteuropa. Disse stammer etablerede sofistikerede samfund med avancerede metalbearbejdnings- og handelsnetværk. Den romerske erobring af Gallien (nutidens Frankrig og de omkringliggende regioner) begyndte i 58 fvt under Julius Cæsar, hvilket førte til integrationen af ​​disse områder i Romerriget. Den romerske periode bragte urbanisering, udvikling af infrastruktur og kulturel assimilering og efterlod en varig arv i form af veje, akvædukter og latinbaserede sprog.

Middelalderen

Frankiske kongeriger og det karolingiske rige

Det vestromerske riges tilbagegang i det 5. århundrede førte til fremkomsten af ​​germanske kongeriger, især frankerne. Under ledelse af kong Clovis I etablerede frankerne et magtfuldt kongerige i Gallien. Det karolingiske dynasti, især under Karl den Store (768-814 e.Kr.), udvidede det frankiske imperium over store dele af Vest- og Centraleuropa og fremmede en genoplivning af læring og kultur kendt som den karolingiske renæssance.

Feudalisme og Det Hellige Romerske Rige

Fragmenteringen af ​​det karolingiske rige førte til udviklingen af ​​feudalisme, et decentraliseret styresystem baseret på jordbesiddelse og vasalage. Det Hellige Romerske Rige, grundlagt i 962 e.Kr. med Otto I’s kroning, forsøgte at genoplive arven fra Karl den Stores imperium, selvom det forblev et løst sammenslutning af stater. Denne periode oplevede også fremkomsten af ​​indflydelsesrige klostercentre og universiteter, der bidrog til den intellektuelle og kulturelle udvikling i Vesteuropa.

Renæssance og tidlig moderne periode

Renæssancen og den kulturelle opblomstring

Renæssancen, som begyndte i Italien i det 14. århundrede, spredte sig til Vesteuropa i det 15. århundrede, hvilket udløste en kulturel og intellektuel genoplivning. Frankrig, de lave lande og Tyskland blev centre for kunstnerisk og videnskabelig innovation. Personer som Leonardo da Vinci, Michelangelo og Erasmus ydede betydelige bidrag til kunst, videnskab og humanisme. Johannes Gutenbergs opfindelse af trykpressen i midten af ​​1400-tallet revolutionerede udbredelsen af ​​viden.

Reformation og religiøs konflikt

Det 16. århundrede bragte den protestantiske reformation, initieret af Martin Luthers 95 teser i 1517. Denne religiøse omvæltning førte til fragmenteringen af ​​den vestlige kristenhed og betydelige politiske og sociale konflikter, herunder Trediveårskrigen (1618-1648). Freden i Westfalen i 1648 afsluttede krigen og etablerede principper om statssuverænitet og religiøs tolerance, hvilket omformede det politiske landskab i Vesteuropa.

Oplysningstiden og revolutionerne

Oplysningstiden

1700-tallets oplysningstid var en periode med intellektuel og filosofisk vækst, der lagde vægt på fornuft, individuelle rettigheder og videnskabelige undersøgelser. Filosoffer som Voltaire, Rousseau og Kant påvirkede den politiske tankegang og bidrog til udviklingen af ​​moderne demokratiske principper. Oplysningsidealerne satte scenen for revolutionære bevægelser over hele Europa.

Den franske revolution og Napoleons æra

Den franske revolution (1789-1799) transformerede dybtgående Vesteuropa, væltede monarkiet og etablerede en republik baseret på principper om frihed, lighed og broderskab. Den efterfølgende opkomst af Napoleon Bonaparte førte til Napoleonskrigene (1803-1815), som omformede europæiske politiske grænser og spredte revolutionære idealer over hele kontinentet. Wienerkongressen (1814-1815) forsøgte at genoprette stabilitet og magtbalance i Europa efter Napoleons nederlag.

Industrialisering og moderne æra

Industrielle revolution

Det sene 18. og 19. århundrede var vidne til den industrielle revolution, der begyndte i Storbritannien og spredte sig over hele Vesteuropa. Denne periode bragte betydelige teknologiske fremskridt, urbanisering og økonomisk vækst, og transformerede vesteuropæiske samfund fra landbrugsøkonomier til industrielle økonomier. Jernbaner, fabrikker og nye kommunikationsmetoder som telegrafen revolutionerede hverdagen og arbejdet.

Verdenskrige og deres eftervirkninger

Det 20. århundrede var præget af to ødelæggende verdenskrige. Første Verdenskrig (1914-1918) resulterede i massive tab af menneskeliv og politiske omvæltninger, hvilket førte til imperiers undergang og omlægning af nationale grænser. Anden Verdenskrig (1939-1945) havde en endnu mere dybtgående virkning, forårsagede omfattende ødelæggelser og førte til Tysklands deling og etableringen af ​​den kolde krigsorden. Efterkrigstiden så fremkomsten af ​​Den Europæiske Union (EU), med det formål at fremme økonomisk samarbejde og forhindre fremtidige konflikter.

Samtidens udvikling

europæisk integration

Den sidste halvdel af det 20. århundrede og begyndelsen af ​​det 21. århundrede har været præget af stigende europæisk integration. Dannelsen af ​​Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957, som udviklede sig til EU, har fremmet økonomisk samarbejde, politisk stabilitet og skabelsen af ​​et indre marked. Vesteuropæiske lande har spillet en førende rolle i denne proces og har fremmet politikker for enhed og kollektiv sikkerhed.

Moderne udfordringer

Vesteuropa står i dag over for adskillige udfordringer, herunder økonomiske uligheder, migrationsproblemer og fremkomsten af ​​populistiske bevægelser. Regionen kæmper fortsat med konsekvenserne af Brexit, miljømæssig bæredygtighed og globaliseringens konsekvenser. På trods af disse udfordringer er Vesteuropa fortsat en global leder inden for kulturelle, økonomiske og politiske sfærer.