Lande i Østafrika
Hvor mange nationer i det østlige Afrika
Beliggende i den østlige del af Afrika består Østafrika af 18 lande. Her er en alfabetisk liste over alle lande i Østafrika: Burundi, Comorerne, Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Mozambique, Rwanda, Seychellerne, Somalia, Sydsudan, Tanzania, Uganda, Zambia og Zimbabwe. Blandt dem hører Mozambique til PALOP (portugisisk talende afrikanske lande).
1. Burundi
Burundi er en stat i Østafrika, der grænser op til Congo-Kinshasa, Rwanda og Tanzania.
|
2. Comorerne
|
3. Djibouti
Djibouti er en stat i Østafrika på Afrikas Horn og grænser op til Eritrea i nord, Etiopien i vest og nordvest og i det sydlige Somalia. Landet er det tredjemindste på det afrikanske fastland, og der bor mere end 750.000 mennesker i Djibouti.
|
4. Eritrea
Eritrea er en stat i Østafrika ved Det Røde Hav og grænser op til Djibouti, Etiopien og Sudan. Navnet Eritrea kommer fra det græske navn for Rødehavet Erythra thalassa.
|
5. Etiopien
Etiopien ligger på Afrikas Horn i det nordøstlige Afrika. Etiopien er Afrikas tredje mest folkerige land.
|
6. Madagaskar
Madagaskar, formelt Republikken Madagaskar, er en stat beliggende på øen Madagaskar i Det Indiske Ocean, øst for det sydlige Afrika. Øen er til overfladen verdens fjerdestørste.
|
7. Malawi
Malawi, formelt Republikken Malawi, er en stat i det sydlige Afrika, der grænser op til Mozambique mod øst, Tanzania mod øst og nord og Zambia mod vest.
|
8. Mauritius
Mauritius, formelt Republikken Mauritius, er en ø-nation i Det Indiske Ocean. Det ligger øst for Madagaskar, omkring 1.800 km fra den afrikanske kyst.
|
9. Mozambique
Mozambique, formelt Republikken Mozambique, er en republik i det sydøstlige Afrika. Landet ligger ved Det Indiske Ocean og er adskilt fra Madagaskar i øst af Mozambique-kanalen.
|
10. Kenya
Kenya, formelt Republikken Kenya, er en stat i Østafrika, ved Det Indiske Ocean, der grænser op til Etiopien, Somalia, Sydsudan, Tanzania og Uganda.
|
11. Rwanda
Rwanda, tidligere Rwanda, formelt Republikken Rwanda, er en stat i Centralafrika, der grænser op til Burundi, Congo-Kinshasa, Tanzania og Uganda. Det er Afrikas tættest befolkede land.
|
12. Seychellerne
Seychellerne, formelt Republikken Seychellerne, er en stat i det vestlige Indiske Ocean, ud for Afrikas østkyst, bestående af omkring 90 øer. Officielle sprog er fransk, engelsk og seychellerne kreolsk.
|
13. Somalia
Somalia, formelt Forbundsrepublikken Somalia, er et land på Afrikas Horn, der grænser op til Djibouti i nord, Etiopien i vest og Kenya i sydvest. I nord har landet en kystlinje mod Adenbugten og i øst og syd mod Det Indiske Ocean.
|
14. Tanzania
Tanzania, officielt Den Forenede Republik Tanzania er en stat i Østafrika, der grænser op til Kenya og Uganda i nord, Rwanda, Burundi og Congo-Kinshasa i vest og Zambia, Malawi og Mozambique i syd. Mod øst har landet kystlinje til Det Indiske Ocean.
|
15. Uganda
Uganda, formelt Republikken Uganda, er en indlandsstat i Østafrika. Landet grænser op til Congo-Kinshasa mod vest, Sydsudan mod nord, Kenya mod øst, Tanzania mod syd og Rwanda mod sydvest. Grænsen til Kenya og Tanzania går delvist gennem Victoriasøen.
|
16. Zambia
Zambia, formelt Republikken Zambia, er en kyststat i det sydlige Afrika, der grænser op til Angola i vest, Congo-Kinshasa og Tanzania i nord, Malawi i øst og Mozambique, Namibia, Botswana og Zimbabwe i syd.
|
17. Zimbabwe
Zimbabwe, officielt Republikken Zimbabwe, tidligere det sydlige Rhodesia, er en kyststat i det sydlige Afrika, der grænser op til Botswana, Mozambique, Sydafrika og Zambia.
|
Lande i Østafrika efter befolkning og deres hovedstæder
Som nævnt ovenfor er der atten uafhængige lande i det østlige Afrika. Blandt dem er det største land Etiopien, og det mindste er Seychellerne målt i befolkning. Den fulde liste over østafrikanske lande med hovedstæder er vist i tabellen nedenfor, rangeret efter seneste samlede befolkning.
Rang | Land | Befolkning | Landareal (km²) | Kapital |
1 | Etiopien | 98.665.000 | 1.000.000 | Addis Abeba |
2 | Tanzania | 55.890.747 | 885.800 | Dar es Salaam; Dodoma |
3 | Kenya | 52.573.973 | 569.140 | Nairobi |
4 | Uganda | 40.006.700 | 197.100 | Kampala |
5 | Mozambique | 27.909.798 | 786.380 | Maputo |
6 | Madagaskar | 25.263.000 | 581.540 | Antananarivo |
7 | Malawi | 17.563.749 | 94.080 | Lilongwe |
8 | Zambia | 17.381.168 | 743.398 | Lusaka |
9 | Somalia | 15.442.905 | 627.337 | Mogadishu |
10 | Zimbabwe | 15.159.624 | 386.847 | Harare |
11 | Sydsudan | 12.778.250 | 644.329 | Juba |
12 | Rwanda | 12.374.397 | 24.668 | Kigali |
13 | Burundi | 10.953.317 | 25.680 | Gitega |
14 | Eritrea | 3.497.117 | 101.000 | Asmara |
15 | Mauritius | 1.265.577 | 2.030 | Port Louis |
16 | Djibouti | 1.078.373 | 23.180 | Djibouti |
17 | Comorerne | 873.724 | 1.862 | Moroni |
18 | Seychellerne | 96.762 | 455 | Victoria |
Kort over østafrikanske lande
Kort historie om Østafrika
Tidlig menneskelig bolig
Østafrika, ofte omtalt som menneskehedens vugge, har en rig historie, der går tilbage til de tidligste menneskelige forfædre. Great Rift Valley, som løber gennem regionen, er hjemsted for nogle af de ældste hominide fossiler, herunder den berømte “Lucy” (Australopithecus afarensis), opdaget i Etiopien i 1974 og går tilbage omkring 3,2 millioner år. Denne region giver afgørende indsigt i menneskelig udvikling og udviklingen af tidlige samfund.
Gamle civilisationer
Historien om organiserede samfund i Østafrika går tusinder af år tilbage. En af de tidligste civilisationer var Kongeriget Kush, der ligger i det nuværende Sudan. Denne magtfulde stat opstod omkring 2500 f.Kr. og blev en dominerende kraft i regionen, som ofte konkurrerede med det gamle Egypten. Kushiterne efterlod sig betydelige arkæologiske steder, herunder pyramiderne ved Meroë, hvilket afspejler deres avancerede kultur og handelsforbindelser.
I Etiopien steg kongeriget Aksum til fremtrædende plads omkring det 1. århundrede e.Kr. Aksum var et stort handelsimperium med hovedstaden nær det nuværende Axum. Aksumitterne var kendt for deres monumentale obelisker, adoptionen af kristendommen i det 4. århundrede under kong Ezana og deres rolle i regionale handelsnetværk, der forbinder Afrika, Mellemøsten og Asien.
Swahilikysten
Fra det 7. århundrede og fremefter opstod Swahilikysten som en betydelig kulturel og økonomisk region. Swahilikysten strakte sig langs den østlige kystlinje fra Somalia til Mozambique og blev et knudepunkt for handel og kulturel udveksling. Swahili-bystaterne, herunder Kilwa, Mombasa og Zanzibar, lettede handel mellem Afrika, Mellemøsten, Indien og Kina. Denne periode så blandingen af afrikanske, arabiske, persiske og indiske påvirkninger, hvilket skabte en unik swahili-kultur præget af et særskilt sprog og arkitektonisk stil.
Europæisk udforskning og kolonitid
Europæisk udforskning af Østafrika begyndte i slutningen af det 15. århundrede med den portugisiske navigatør Vasco da Gamas ankomst til kysten i 1498. Portugiserne etablerede en tilstedeværelse langs Swahilikysten, kontrollerede nøglehavne og forstyrrede eksisterende handelsnetværk. Imidlertid aftog deres indflydelse i det 17. århundrede, hvilket gav plads til omansk arabisk dominans, især i Zanzibar.
Det 19. århundrede markerede begyndelsen på en betydelig europæisk kolonisering i Østafrika. Berlin-konferencen 1884-1885 formaliserede opdelingen af Afrika, hvilket førte til etableringen af europæiske kolonier. Storbritannien, Tyskland, Italien og Belgien var de primære kolonimagter i regionen. Storbritannien kontrollerede Kenya og Uganda, Tyskland overtog Tanzania (dengang Tanganyika), Italien koloniserede dele af Somalia og Eritrea, og Belgien herskede over Rwanda og Burundi.
Modstands- og uafhængighedsbevægelser
Kolonitiden var præget af udbytning, modstand og betydelige sociale forandringer. Oprindelige befolkninger stod over for jordbesættelse, tvangsarbejde og kulturel undertrykkelse. Imidlertid oplevede det tidlige 20. århundrede stigningen i uafhængighedsbevægelser over det østlige Afrika. Ledere som Jomo Kenyatta i Kenya, Julius Nyerere i Tanzania og Haile Selassie i Etiopien stod i spidsen for indsatsen for selvbestemmelse.
Etiopien, under kejser Haile Selassie, modstod italiensk besættelse under den anden italiensk-etiopiske krig (1935-1937) og genoprettede med succes sin suverænitet. Andre lande fulgte trop efter Anden Verdenskrig, hvor udbredte nationalistiske bevægelser pressede på for uafhængighed. Tanzania opnåede uafhængighed i 1961, Kenya i 1963, Uganda i 1962 og Somalia i 1960. Rwanda og Burundi opnåede også uafhængighed fra Belgien i 1962.
Udfordringer efter uafhængighed
Perioden efter uafhængigheden i Østafrika var præget af både triumfer og udfordringer. Nye uafhængige stater stod over for problemer som politisk ustabilitet, økonomiske vanskeligheder og sociale stridigheder. I Uganda førte Idi Amins brutale regime (1971-1979) til udbredte menneskerettighedskrænkelser og økonomisk tilbagegang. I Rwanda kulminerede etniske spændinger mellem hutuer og tutsier i det forfærdelige folkedrab i 1994, som satte et uudsletteligt præg på nationen.
Tanzania, under Julius Nyerere, forfulgte en politik for afrikansk socialisme kendt som Ujamaa, der lagde vægt på selvhjulpenhed og fællesliv. Mens den opnåede nogle succeser inden for uddannelse og sundhedspleje, stod den økonomiske model over for betydelige udfordringer og kæmpede i sidste ende for at levere vedvarende vækst.
Økonomisk og social udvikling
På trods af disse udfordringer har Østafrika gjort betydelige fremskridt på forskellige områder. Regionen har oplevet bemærkelsesværdig økonomisk vækst, drevet af sektorer som landbrug, turisme og telekommunikation. Kenya er for eksempel blevet førende inden for mobilteknologi og innovation, hvor M-Pesa revolutionerer mobilbank.
Bestræbelser på at forbedre infrastruktur, sundhedspleje og uddannelse har også båret frugt. Lande som Etiopien har investeret kraftigt i infrastrukturprojekter, herunder den store etiopiske renæssancedæmning, som har til formål at øge energiproduktionen og den økonomiske udvikling. Derudover har initiativer til fremme af regional integration, såsom Det Østafrikanske Fællesskab (EAC), søgt at styrke økonomisk samarbejde og stabilitet.
Nutidige spørgsmål og fremtidsudsigter
I dag står Østafrika over for en række nutidige problemer og muligheder. Politisk ustabilitet og konflikt er fortsat udfordringer i nogle områder, såsom Sydsudan og dele af Somalia. Men der er også lovende udviklinger inden for regeringsførelse og demokratisk praksis. Etiopien og Eritreas fredsaftale i 2018 markerede et væsentligt skridt hen imod regional stabilitet.
Klimaforandringerne udgør en stor trussel mod det østlige Afrika og påvirker landbrug, vandressourcer og levebrød. Regionens sårbarhed over for tørke og andre ekstreme vejrbegivenheder nødvendiggør en hurtig indsats for at afbøde og tilpasse sig disse udfordringer.