Lande i Østeuropa
Østeuropæiske lande er grupperet efter deres kulturelle og historiske karakteristika. På den ene side samler de lande, der kom under indflydelse af den ortodokse kirke og har det slaviske sprog. Mange af dem som Serbien, Montenegro, Kroatien var domineret af det tyrkisk-osmanniske imperium. Derfor finder vi et stort antal muslimer etableret der for flere århundreder siden.
På den anden side var regioner som Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet en del af det østrig-ungarske imperium. De har en kultur tæt på vesten, selvom de ikke var besat af Romerriget.
Hvor mange lande i Østeuropa
Som en region i Europa er Østeuropa sammensat af 10 uafhængige lande (Hviderusland, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Moldova, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Ukraine). Se nedenfor for listen over østeuropæiske lande og afhængigheder efter befolkning. Du kan også finde dem alle i alfabetisk rækkefølge i denne ende af denne side.
1. Hviderusland
Hviderusland, formelt Republikken Hviderusland, er et land i Østeuropa. Landet er en indre stat og grænser op til Letland, Litauen, Polen, Rusland og Ukraine.
 |
|
2. Bulgarien
Bulgarien er en republik i det sydlige Europa i det nordøstlige Balkan, der grænser op til Rumænien mod nord, Serbien og Makedonien mod vest og Grækenland og Tyrkiet mod syd, og Sortehavskysten mod øst. Bulgarien har omkring 7,2 millioner indbyggere, og Sofia er hovedstaden og største by.
 |
|
3. Tjekkiet
Tjekkiet, formelt Tjekkiet, er et centraleuropæisk land og medlem af Den Europæiske Union.
 |
|
4. Ungarn
Ungarn er en republik i Centraleuropa. Ungarns hovedstad er Budapest. Landet grænser op til Østrig, Slovakiet, Ukraine, Rumænien, Serbien, Kroatien og Slovenien. Ungarn går tilbage til det niende århundrede, og befolkningen taler det ugriske sprog ungarsk.
 |
|
5. Moldova
Moldova, officielt Republikken Moldova, er en republik i Østeuropa, der grænser op til Rumænien og Ukraine. Landet har en befolkning på 3,5 millioner.
 |
|
6. Polen
Polen, formelt Republikken Polen, er en republik i Centraleuropa. Polen grænser op til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Litauen og Rusland mod nord.
 |
|
7. Rumænien
Rumænien er en republik i Østeuropa. Landet grænser mod nord til Ukraine, mod øst af Moldova og Sortehavet, mod syd til Bulgarien, langs floden Donau og mod vest til Ungarn og Serbien.
 |
|
8. Rusland
Rusland, formelt Den Russiske Føderation, er en føderal republik, der omfatter store dele af Østeuropa og hele Nordasien.
 |
|
9. Slovakiet
Slovakiet er en republik i Centraleuropa, der grænser op til Polen, Ukraine, Ungarn, Østrig og Tjekkiet.
 |
|
10. Ukraine
Ukraine er et land i Østeuropa. Det grænser op til Rumænien, Moldova, Ungarn, Slovakiet, Polen, Hviderusland og Rusland. Mod syd har landet en kyst ud mod Sortehavet.
 |
|
Liste over lande i Østeuropa og deres hovedstæder
Som nævnt ovenfor er der 3 uafhængige lande i Østeuropa. Blandt dem er det største land Rusland, og det mindste er Moldova. Den fulde liste over østeuropæiske lande med hovedstæder er vist i tabellen nedenfor, rangeret efter seneste samlede befolkning.
| Rang | Uafhængigt land | Nuværende befolkning | Kapital |
| 1 | Rusland | 146.793.744 | Moskva |
| 2 | Ukraine | 42.079.547 | Kiev |
| 3 | Polen | 38.413.000 | Warszawa |
| 4 | Rumænien | 19.523.621 | Bukarest |
| 5 | Tjekkiet | 10.652.812 | Prag |
| 6 | Ungarn | 9.764.000 | Budapest |
| 7 | Hviderusland | 9.465.300 | Minsk |
| 8 | Bulgarien | 7.000.039 | Sofia |
| 9 | Slovakiet | 5.450.421 | Bratislava |
| 10 | Moldova | 3.547.539 | Chisinau |
Kort over lande i Østeuropa
Kort historie om Østeuropa
Oldtid og tidlig middelalderperiode
Tidlige civilisationer og stammesamfund
Østeuropa, der omfatter regioner som Balkan, de baltiske stater og østslaviske lande, har en mangfoldig og kompleks historie. Tidlige indbyggere omfattede thrakere, illyrere og daciere på Balkan og baltiske stammer i nord. Skyterne og sarmaterne strejfede omkring på stepperne, mens slaviske stammer begyndte at slå sig ned i regionen omkring det 5. århundrede e.Kr., og dannede grundlaget for fremtidige stater.
Byzantinsk indflydelse og slavisk ekspansion
Det byzantinske rige påvirkede Balkan betydeligt og spredte kristendom, kunst og arkitektur. Den østlige ortodokse kirke spillede en afgørende rolle i udformningen af Østeuropas kulturelle og religiøse identitet. Slaviske stammer, herunder forfædrene til moderne russere, ukrainere og hviderussere, ekspanderede til Østeuropa, integrerede sig med lokale befolkninger og etablerede tidlige politikker.
Højmiddelalderperiode
Kievan Rus’ og Fyrstendømmernes opståen
Dannelsen af Kievan Rus’ i det 9. århundrede markerede en betydelig udvikling i østeuropæisk historie. Grundlagt af varangianerne blev Kievan Rus’ en magtfuld føderation af slaviske stammer under ledelse af storprinsen af Kiev. Kristningen af Kievan Rus’ i 988 under prins Vladimir den Store etablerede østlig ortodoksi som den dominerende religion.
Den mongolske invasion og den gyldne horde
I det 13. århundrede ødelagde den mongolske invasion Østeuropa, hvilket førte til underkastelsen af Kievan Rus’ af Den Gyldne Horde. Det mongolske åg påvirkede regionen dybt og forårsagede politisk fragmentering og økonomiske vanskeligheder. Men nogle fyrstendømmer, som Moskva, begyndte at stige til magten ved at samarbejde med mongolerne og gradvist hævde uafhængighed.
Senmiddelalder og tidlig moderne periode
Fremkomsten af det polsk-litauiske Commonwealth
Det 14. og 15. århundrede så fremkomsten af det polsk-litauiske Commonwealth, en magtfuld stat dannet gennem Unionen Krewo (1385) og Unionen Lublin (1569). Commonwealth blev en af de største og mest folkerige stater i Europa, kendetegnet ved dets unikke system af “Golden Liberty”, som gav betydelige politiske rettigheder til adelen.
Osmannisk ekspansion og habsburgsk indflydelse
Det Osmanniske Riges ekspansion til Balkan i det 14. og 15. århundrede påvirkede Østeuropa betydeligt. Konstantinopels fald i 1453 markerede begyndelsen på osmannisk dominans i Sydøsteuropa, hvilket førte til århundreders tyrkisk indflydelse i regionen. Samtidig udvidede habsburgerne deres kontrol over dele af Østeuropa, især i Ungarn og det vestlige Balkan, hvilket bidrog til det komplekse politiske landskab.
Moderne Periode
Polens deling og Ruslands opståen
I slutningen af det 18. århundrede var Polens opdelinger (1772, 1793, 1795) af Rusland, Preussen og Østrig, hvilket førte til det polsk-litauiske Commonwealths forsvinden fra kortet. I mellemtiden udvidede det russiske imperium sit territorium og blev en dominerende magt i Østeuropa. Fremkomsten af det russiske imperium under ledere som Peter den Store og Katarina den Store bragte betydelige moderniseringsbestræbelser og territorial ekspansion.
Nationalisme og uafhængighedsbevægelser
Det 19. århundrede var præget af fremkomsten af nationalisme og uafhængighedsbevægelser i hele Østeuropa. Det osmanniske imperiums tilbagegang og svækkelsen af Habsburg-kontrollen muliggjorde fremkomsten af nye nationalstater. Den græske uafhængighedskrig (1821-1830) inspirerede andre Balkan-nationer til at søge uafhængighed. Revolutionerne i 1848 havde også en betydelig indflydelse og fremmede national bevidsthed og politisk forandring.
Det 20. århundredes uro
Første Verdenskrig og Versailles-traktaten
Første Verdenskrig og den efterfølgende Versailles-traktat (1919) omformede Østeuropa dramatisk. Sammenbruddet af imperier førte til oprettelsen af nye stater, herunder Polen, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien. Mellemkrigstiden var præget af politisk ustabilitet, økonomiske udfordringer og fremkomsten af autoritære regimer.
Anden Verdenskrig og sovjetisk dominans
Anden Verdenskrig bragte ødelæggelser til Østeuropa, med betydelige kampe og grusomheder, der fandt sted i regionen. Den nazistiske besættelse og Holocaust havde en dyb indvirkning på østeuropæiske befolkninger. Efter krigen etablerede Sovjetunionen kontrol over Østeuropa, hvilket førte til dannelsen af kommunistiske regeringer på linje med Moskva. Jerntæppet delte Europa og skabte en geopolitisk og ideologisk kløft, der varede indtil slutningen af den kolde krig.
Samtidens udvikling
Kommunismens fald og demokratiske overgange
I slutningen af det 20. århundrede så sammenbruddet af kommunistiske regimer i hele Østeuropa, begyndende med Solidaritetsbevægelsen i Polen og kulminerede med Berlinmurens fald i 1989. Den efterfølgende opløsning af Sovjetunionen i 1991 gav mulighed for uafhængighed af de baltiske stater og andre østeuropæiske nationer. Disse lande gik ind på veje mod demokrati, markedsøkonomi og integration med vestlige institutioner.
EU-integration og moderne udfordringer
I det 21. århundrede sluttede mange østeuropæiske lande sig til Den Europæiske Union og NATO for at søge stabilitet, sikkerhed og økonomisk vækst. Regionen står imidlertid over for vedvarende udfordringer, herunder politisk korruption, økonomiske uligheder og spændinger med Rusland. Konflikter som krigen i Ukraine understreger den fortsatte geopolitiske volatilitet i Østeuropa.
