Lande i Mellemamerika
Mellemamerika er den smalle og aflange del af Amerika, der danner landforbindelsen mellem Syd- og Nordamerika. I geografisk forstand omfatter Mellemamerika landområdet mellem Atrato-vasken i det nordvestlige Colombia og Tehuantepecnäset i Mexico. Ifølge denne afgrænsning er det sydøstlige Mexico (ca. staterne Chiapas og Tabasco sammen med hele Yucatán-halvøen) og et mindre område i Colombia placeret i Mellemamerika.
Hvor mange lande i Mellemamerika?
Ifølge en politisk afgrænsning omfatter Mellemamerika dog de syv uafhængige lande. De er: Guatemala, Belize, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Panama. I økonomiske henseender bruges udtrykket Mellemamerika ofte i de fem stater Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Costa Rica. Disse lande kan med en vis begrundelse betragtes som en økonomisk-politisk enhed, men afgrænsningen har også en historisk baggrund: Belize, tidligere Britisk Honduras, blev selvstændigt i 1981, og Panama var en del af Colombia indtil 1903.
Landene i Mellemamerika har tropisk klima og mennesker, stort set mestizo. Befolkningen er overvejende katolsk, og dens økonomi er baseret på landbrug. Spansk og engelsk er de fremherskende sprog, men indfødte sprog er kendt af mange mennesker på grund af deres herkomst.
Kort over lande i Mellemamerika
Liste over mellemamerikanske lande
Fra 2020 er der i alt 7 lande i Mellemamerika. Se følgende for en komplet liste over mellemamerikanske lande i alfabetisk rækkefølge:
| # | Flag | Landenavn | Officielt navn | Uafhængighedsdato | Befolkning |
| 1 |  |
Belize | Belize | 21. september 1981 | 397.639 |
| 2 |  |
Costa Rica | Republikken Costa Rica | 15. September 1821 | 5.094.129 |
| 3 |  |
El Salvador | Republikken El Salvador | 15. September 1821 | 6.486.216 |
| 4 |  |
Guatemala | Republikken Guatemala | 15. September 1821 | 17.915.579 |
| 5 |  |
Honduras | Republikken Honduras | 15. September 1821 | 9.904.618 |
| 6 |  |
Nicaragua | Republikken Nicaragua | 15. September 1821 | 6.624.565 |
| 7 |  |
Panama | Republikken Panama | 28. november 1821 | 4.314.778 |
Alle lande i Mellemamerika og deres hovedstæder
Sammenlignet med Mellemamerika er Mellemamerika en mere generel betegnelse. Udover nationer i Mellemamerika omfatter Mellemamerika også Caribien, Mexico (beliggende i det sydlige Nordamerika) samt Colombia og Venezuela (beliggende i det nordlige Sydamerika). Tjek listen over alle lande i Mellemamerika nu:
Antigua og Barbuda
- Hovedstad: Saint John’s
- Areal: 440 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: østcaribiske dollar
Bahamas
- Hovedstad: Nassau
- Areal: 13.880 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: Bahamian Dollar
Barbados
- Hovedstad: Bridgetown
- Areal: 430 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: Barbados Dollar
Belize
- Hovedstad: Belmopan
- Areal: 22.970 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: Belize Dollar
Costa Rica
- Hovedstad: San José
- Areal: 51.100 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Costa Rica Colón
Cuba
- Hovedstad: Havana
- Areal: 109.890 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Cubansk peso
Dominica
- Hovedstad: Roseau
- Areal: 750 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: østcaribiske dollar
El Salvador
- Hovedstad: San Salvador
- Areal: 21.040 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: US Dollar og Colon
Granat
- Hovedstad: Saint George’s
- Areal: 340 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: østcaribiske dollar
Guatemala
- Hovedstad: Guatemala City
- Areal: 108.890 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Quetzal
Haiti
- Hovedstad: Port-au-Prince
- Areal: 27.750 km²
- Sprog: fransk og kreolsk
- Valuta: Gourde
Honduras
- Hovedstad: Tegucigalpa
- Areal: 112.490 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Lempira
Jamaica
- Hovedstad: Kingston
- Areal: 10.990 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: Jamaicanske dollar
Nicaragua
- Hovedstad: Managua
- Areal: 130.370 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Cordoba
Panama
- Hovedstad: Panama City
- Areal: 75.420 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Balboa
Dominikanske republik
- Hovedstad: Santo Domingo
- Areal: 48.670 km²
- Sprog: Spansk
- Valuta: Vægt
Sankt Lucia
- Hovedstad: Castries
- Areal: 620 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: østcaribiske dollar
Saint Kitts og Nevis
- Hovedstad: Basseterre
- Areal: 260 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: østcaribiske dollar
Saint Vincent og Grenadinerne
- Hovedstad: Kingstown
- Areal: 390 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: Jamaicanske dollar
Trinidad og Tobago
- Hovedstad: Port of Spain
- Areal: 5.130 km²
- Sprog: Engelsk
- Valuta: Trinidad og Tobago Dollar
MCCA-lande
Det mellemamerikanske fællesmarked (MCCA) opstod i 1960 med det formål at skabe et fælles marked for regionen. Fra denne blok er det meningen, at den skal udgøre Den Mellemamerikanske Union på samme måde som Den Europæiske Union. Følgende nationer er grundlæggere og nuværende medlemmer af MCCA:
Nicaragua
- Regering: Præsidentrepublikken
- Indbyggertal: 6.080.000
- BNP: 11,26 milliarder dollars
Guatemala
- Regering: Præsidentrepublikken
- Indbyggertal: 15.470.000
- BNP: 53,8 milliarder dollars
El Salvador
- Regering: Præsidentrepublikken
- Indbyggertal: 6.340.000
- BNP: 24,26 milliarder dollars
Honduras
- Regering: Præsidentrepublikken
- Indbyggertal: 8.098.000
- BNP: 18,55 milliarder dollars
Costa Rica
- Regering: Præsidentrepublikken
- Indbyggertal: 4.872.000
- BNP: 49,62 milliarder dollars
Kort historie om Mellemamerika
Præcolumbiansk æra
Gamle civilisationer
Mellemamerika, en region rig på historie og kultur, har været hjemsted for forskellige oprindelige civilisationer længe før europæernes ankomst. De mest bemærkelsesværdige blandt disse er mayaerne, som blomstrede mellem 2000 fvt og det 16. århundrede e.Kr. Maya-civilisationen, kendt for sin avancerede viden om matematik, astronomi og arkitektur, efterlod storslåede byer som Tikal, Copán og Palenque. Andre betydningsfulde præ-columbianske kulturer omfatter olmekerne, som ofte betragtes som moderkulturen i Mesoamerika, og aztekerne, der udøvede indflydelse over dele af Mellemamerika.
Handel og kulturudveksling
Regionen var et knudepunkt for handel og kulturel udveksling med omfattende netværk, der forbinder forskellige mesoamerikanske kulturer. Denne interaktion lettede udbredelsen af landbrugspraksis, religiøs overbevisning og teknologiske innovationer, hvilket bidrog til det rige og mangfoldige kulturlandskab i det præcolumbianske Mellemamerika.
europæisk kolonisering
Spaniernes ankomst
Ankomsten af Christopher Columbus i 1492 markerede begyndelsen på europæisk interesse for Mellemamerika. Spanske opdagelsesrejsende, motiveret af søgen efter guld, Gud og ære, fulgte snart efter. Hernán Cortés’ erobring af det aztekiske imperium i begyndelsen af det 16. århundrede åbnede døren for yderligere spanske indtrængen i Mellemamerika. Ved midten af det 16. århundrede havde spanierne etableret kontrol over store dele af regionen og indlemmet den i Vicekongedømmet Ny Spanien.
Koloniadministration
Spansk kolonisering medførte betydelige ændringer i Mellemamerika. Spanierne introducerede deres sprog, religion og regeringsstrukturer, ofte gennem kraftfulde midler. Oprindelige befolkninger blev udsat for encomienda- og repartimiento-systemer, som udnyttede deres arbejdskraft til landbrugs- og minedriftsformål. I kolonitiden blev der også introduceret afrikanske slaver, hvilket yderligere ændrede den demografiske og kulturelle struktur i regionen.
Uafhængighedsbevægelser
Den spanske magts tilbagegang
Det tidlige 19. århundrede var præget af udbredt utilfredshed med det spanske styre, drevet af økonomisk udnyttelse og sociale uligheder. Napoleonskrigene i Europa svækkede den spanske kontrol og skabte en mulighed for uafhængighedsbevægelser til at få fart.
Vejen til uafhængighed
I 1821 erklærede Mellemamerika uafhængighed fra Spanien, oprindeligt som en del af det kortvarige mexicanske imperium. I 1823 havde regionen dannet De Forenede Provinser i Mellemamerika, en føderation bestående af det nuværende Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Costa Rica. Imidlertid førte interne konflikter og regionale rivaliseringer til opløsningen af føderationen i 1838, hvilket resulterede i fremkomsten af uafhængige nationalstater.
Æra efter uafhængighed
Politisk ustabilitet og udenlandsk intervention
Perioden efter uafhængigheden i Mellemamerika var præget af politisk ustabilitet og hyppige konflikter. Liberale og konservative fraktioner kæmpede om kontrol, hvilket ofte førte til borgerkrige og magtkampe. Derudover intervenerede fremmede magter, især USA og Storbritannien, i regionen for at beskytte deres økonomiske og strategiske interesser. USA’s involvering i konstruktionen og kontrollen af Panamakanalen og de hyppige militære indgreb eksemplificerer denne æra med udenlandsk indflydelse.
Økonomisk udvikling og udfordringer
I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede man betydelige økonomiske ændringer i Mellemamerika, drevet af eksporten af kaffe, bananer og andre landbrugsprodukter. USA-baserede virksomheder, såsom United Fruit Company, spillede en dominerende rolle i regionens økonomi, hvilket førte til udtrykket “bananrepublikker” for at beskrive disse virksomheders indflydelse. Selvom denne udvikling bragte økonomisk vækst, forstærkede de også sociale uligheder og afhængighed af udenlandske markeder.
Moderne æra
Revolutionære bevægelser og borgerkrige
Den sidste halvdel af det 20. århundrede var præget af revolutionære bevægelser og borgerkrige, især i Guatemala, El Salvador og Nicaragua. Den guatemalanske borgerkrig (1960-1996) var en langvarig konflikt mellem regeringsstyrker og venstreorienterede guerillaer, der resulterede i betydelige menneskerettighedskrænkelser og tab af menneskeliv. I El Salvador oplevede borgerkrigen (1979-1992) intense kampe mellem regeringen og Farabundo Martí National Liberation Front (FMLN), der endte med en fredsaftale formidlet af FN.
Nicaragua oplevede den sandinistiske revolution, som væltede Somoza-diktaturet i 1979. Den efterfølgende kontrakrig, drevet af amerikansk støtte til anti-sandinistiske oprørere, kastede landet ud i yderligere konflikt indtil slutningen af 1980’erne.
Demokratiske overgange og økonomiske reformer
1990’erne og begyndelsen af det 21. århundrede oplevede en bølge af demokratiske overgange og økonomiske reformer i Mellemamerika. Fredsaftaler afsluttede mange af regionens civile konflikter, og landene begyndte at implementere markedsorienterede økonomiske politikker. Det regionale samarbejde øgedes også med initiativer som det mellemamerikanske integrationssystem (SICA), der havde til formål at fremme økonomisk og politisk integration.
Nutidige udfordringer
På trods af disse fremskridt står Mellemamerika fortsat over for betydelige udfordringer. Høje niveauer af fattigdom, vold og korruption forbliver gennemgående problemer. Regionen er også sårbar over for naturkatastrofer, såsom orkaner og jordskælv, som forværrer sociale og økonomiske problemer. Migration, især til USA, er blevet en stor bekymring, drevet af søgen efter bedre økonomiske muligheder og flugt fra vold.
