Lande i det sydlige Afrika

Hvor mange nationer i det sydlige Afrika

Beliggende i den sydlige del af Afrika består det sydlige Afrika af 5  lande. Her er en alfabetisk liste over alle lande i Sydafrika: Botswana, Lesotho, Namibia, Swaziland og Sydafrika.

1. Sydafrika

Sydafrika, formelt Republikken Sydafrika, er en republik i Afrika, den sydligste del af det afrikanske kontinent.

Hovedstad: Pretoria (Executive), Bloemfontein (retsvæsen), Cape Town (lovgivende) Areal: 1.219.090 km  2 Sprog: Afrikaans og engelsk (plus elleve officielle sprog) Valuta: Rand

2. Botswana

Botswana er en republik i det sydlige Afrika. Staten har ingen kyst, og landet grænser i øst til Zimbabwe, i sydvest og syd til Sydafrika, i vest og i nord til Namibia. Før uafhængigheden fra Storbritannien var landet meget fattigt, men har i dag en høj vækstrate og er et meget fredeligt land for regionen.

Hovedstad: Gaborone Areal: 581.730 km  2 Sprog: Engelsk Valuta: Pula

3. Lesotho

Lesotho, formelt Kongeriget Lesotho, er et monarki i det sydlige Afrika, en enklave til, og dermed på alle sider omgivet af, Sydafrika og et af de mindste lande i Afrika.

Hovedstad: Maseru Areal: 30.360 km  2 Sprog: Engelsk og Sessoto Valuta: Loti

4. Namibia

Namibia, formelt Republikken Namibia, er en stat i det sydvestlige Afrika ved Atlanterhavet. Landet grænser op til Angola, Botswana, Sydafrika og Zambia. Langs kysten ligger Namib-ørkenen og mod øst Kalahari-ørkenen.

Hovedstad: Windhoek Areal: 824.290 km  2 Sprog: Engelsk Valuta: Namibiske dollar

5. Swaziland

Swaziland, formelt kongeriget Swaziland, er et absolut monarki beliggende i det sydlige Afrika. Det er regionens mindste stat, mangler en kyst og grænser op til Mozambique i øst og Sydafrika i nord, vest og syd.

Hovedstad: Mbabane / Lobamba Areal: 17.630 km  2 Sprog: Engelsk og Sussuati Valuta: Lilangeni

Lande i det sydlige Afrika efter befolkning og deres hovedstæder

Som nævnt ovenfor er der fem uafhængige lande i det sydlige Afrika. Blandt dem er det største land Sydafrika, og det mindste er Swaziland målt i befolkning. Den fulde liste over sydafrikanske lande med hovedstæder  er vist i tabellen nedenfor, rangeret efter seneste samlede befolkning.

Kort over sydafrikanske lande

Kort historie om det sydlige Afrika

Tidlig menneskelig historie

Forhistorisk Periode

Det sydlige Afrika kan prale af en af ​​de længste sammenhængende historier om menneskelig beboelse på planeten. Regionen er hjemsted for nogle af de ældste beviser på menneskeliv, med arkæologiske fund på steder som menneskehedens vugge i Sydafrika og grænsegrotten i Eswatini, der går millioner af år tilbage. Tidlige menneskelige forfædre, herunder Australopithecus og Homo erectus, strejfede rundt i disse lande og efterlod fossiler og stenredskaber.

San og Khoikhoi folk

San (bushmænd) og Khoikhoi (hottentotter) er blandt de tidligst kendte indbyggere i det sydlige Afrika. San var primært jæger-samlere, der udnyttede deres dybe viden om landet til at overleve i barske miljøer. Khoikhoi’erne, som ankom senere, praktiserede pastoralisme, opdrættede husdyr og etablerede mere permanente bosættelser. Disse grupper havde en dyb forståelse af deres miljø og opretholdt rige mundtlige traditioner, der indkapslede deres historier, overbevisninger og viden.

Fremkomsten af ​​afrikanske kongeriger

Mapungubwe

Et af de tidligste komplekse samfund i det sydlige Afrika var Kongeriget Mapungubwe, som blomstrede mellem det 11. og 13. århundrede. Beliggende i det nuværende Sydafrika, nær grænserne til Zimbabwe og Botswana, var Mapungubwe et betydeligt handelscenter, der handlede med guld, elfenben og andre varer med handlende fra så langt væk som Kina og Indien. Kongerigets tilbagegang banede vejen for opkomsten af ​​Great Zimbabwe.

Store Zimbabwe

Kongeriget Great Zimbabwe opstod omkring det 11. århundrede og blev den mest betydningsfulde og indflydelsesrige stat i det sydlige Afrika i det 14. århundrede. Kendt for sine imponerende stenstrukturer, herunder Great Enclosure og Hill Complex, var Great Zimbabwe et knudepunkt for handel og kultur. Kongerigets økonomi var baseret på landbrug, kvægdrift og omfattende handelsnetværk, der nåede Swahilikysten og videre. Great Zimbabwes indflydelse aftog i det 15. århundrede, sandsynligvis på grund af miljøændringer og overudnyttelse af ressourcer.

Europæisk udforskning og kolonisering

Portugisisk indflydelse

Europæernes ankomst til det sydlige Afrika begyndte med portugiserne i slutningen af ​​det 15. århundrede. Bartolomeu Dias rundede Kap det Gode Håb i 1488, og Vasco da Gama nåede Det Indiske Ocean via Afrikas sydspids i 1497. Portugiserne etablerede handelsposter og forter langs kysten, for at forsøge at kontrollere de lukrative krydderihandelsruter til Indien og Ostindien.

hollandsk kolonisering

I 1652 etablerede det hollandske Ostindiske Kompagni en forfriskningsstation ved Kap det Gode Håb, der lagde grundlaget for Cape Town. Denne bosættelse voksede til en koloni, da hollandske bønder, kendt som boere, flyttede ind i landet for at etablere gårde og rancher. Udvidelsen førte til konflikter med de oprindelige Khoikhoi- og San-folk og senere med bantu-talende grupper, der migrerede sydpå.

Britisk kolonisering og ekspansion

Den britiske magtovertagelse

Briterne erobrede Kapkolonien fra hollænderne under Napoleonskrigene i 1806. Under britisk styre udvidede kolonien sig betydeligt, og bølger af britiske bosættere ankom. Briterne indførte nye politikker, herunder afskaffelsen af ​​slaveriet i 1834, hvilket forårsagede spændinger med boerne. Denne gnidning kulminerede i Den Store Trek i 1830’erne og 1840’erne, hvor Boer Voortrekkers migrerede ind i landet for at etablere uafhængige republikker som Orange Free State og Transvaal.

Opdagelse af diamanter og guld

Opdagelsen af ​​diamanter i Kimberley i 1867 og guld på Witwatersrand i 1886 forvandlede det sydlige Afrika. Disse mineralfund tiltrak en strøm af immigranter og investeringer, hvilket gav næring til hurtig økonomisk vækst og udvikling af moderne infrastruktur. Konkurrencen om kontrollen med disse ressourcer intensiverede imidlertid konflikter mellem briterne og boerne, såvel som med oprindelige afrikanske grupper.

Anglo-Zulu og Anglo-Boer krigene

Anglo-Zulu krig

Anglo-Zulu-krigen i 1879 var en konflikt mellem det britiske imperium og Zulu-kongeriget. Briterne forsøgte at udvide deres kontrol over det sydlige Afrika, mens zuluerne under kong Cetshwayo gjorde modstand. På trods af de indledende zulu-sejre, herunder det berømte slag ved Isandlwana, besejrede briterne til sidst zuluerne, hvilket førte til kongerigets indlemmelse i det britiske imperium.

Anglo-Boer Wars

Spændingerne mellem briterne og boerne kulminerede i to væsentlige konflikter: Den første anglo-boerkrig (1880-1881) og den anden anglo-boerkrig (1899-1902). Den første krig endte med en boersejr, der sikrede Transvaals og Orangefristatens uafhængighed. Den anden krig, udløst af stridigheder om kontrollen med guldminer og politiske rettigheder, resulterede imidlertid i en britisk sejr. Vereeniging-traktaten i 1902 afsluttede krigen, og boerrepublikkerne blev indlemmet i det britiske imperium.

Apartheid og moderne æra

Etablering af apartheid

I 1948 kom Nationalpartiet til magten i Sydafrika og implementerede apartheid-politikken, et system med institutionaliseret raceadskillelse og diskrimination. Apartheid-lovene adskilte folk baseret på race, hvilket begrænsede ikke-hvide sydafrikaners rettigheder og friheder. Apartheidstyret mødte betydelig intern modstand og international fordømmelse.

Kamp for befrielse

Kampen mod apartheid blev ledet af forskellige politiske og sociale bevægelser, især African National Congress (ANC) og dens leder, Nelson Mandela. Sharpeville-massakren i 1960 og Soweto-oprøret i 1976 var afgørende begivenheder, der fremkaldte modstand mod apartheid. Internationalt pres, økonomiske sanktioner og intern uro tvang til sidst den sydafrikanske regering til at forhandle en ende på apartheid.

Overgang til demokrati

I 1990 annoncerede præsident FW de Klerk ophævelsen af ​​forbuddet mod ANC og løsladelsen af ​​Nelson Mandela fra fængslet. Forhandlinger mellem regeringen og anti-apartheid-grupper førte til det første demokratiske valg i 1994, hvor Mandela blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident. Overgangen til demokrati markerede en ny æra for det sydlige Afrika, med bestræbelser på at adressere arven fra apartheid og fremme forsoning og udvikling.

Nutidige Sydlige Afrika

Økonomiske og sociale udfordringer

Det sydlige Afrika står i dag over for adskillige udfordringer, herunder økonomisk ulighed, politisk ustabilitet og sundhedskriser som HIV/AIDS. Lande i regionen arbejder på at diversificere deres økonomier, forbedre regeringsførelse og adressere sociale problemer. Sydafrika, regionens største økonomi, spiller en afgørende rolle i regional politik og udvikling.

Regionalt samarbejde

Southern African Development Community (SADC), der blev oprettet i 1992, har til formål at fremme regional integration og økonomisk samarbejde mellem medlemslandene. SADC-initiativer fokuserer på udvikling af infrastruktur, handel og konfliktløsning, hvilket bidrager til regionens stabilitet og vækst.