Lande i Østasien

Østasien, også kendt som Fjernøsten, ligger i den østlige del af det asiatiske kontinent, der omfatter omkring 12 millioner km ². I den del af kontinentet bor mere end 40% af den samlede befolkning i Asien, og det er hjemsted for det mest folkerige land i verden, Kina og andre lande, såsom Japan og Sydkorea.

Hvor mange lande i Østasien

Som en region i Asien består Østasien af ​​5  uafhængige lande (Kina, Japan, Mongoliet, Nordkorea og Sydkorea). Se nedenfor for den fulde liste over østasiatiske lande efter befolkning.

1. Kina

Kina, officielt navn Folkerepublikken Kina, er langt det største land i Østasien og verdens mest folkerige land med 1,4 milliarder indbyggere. Nogle tal viser, at Kinas befolkning var 1,5 milliarder i 2006.

Hovedstad: Beijing Areal: 9.600.000 km² Sprog: Mandarin Valuta: Renminbi

2. Japan

Japan er en ø-nation i Østasien. Japan ligger i Stillehavet, øst for det Japanske Hav, Kina, Nordkorea, Sydkorea og Rusland og strækker sig fra Okhotskhavet i nord til Det Østkinesiske Hav og Taiwan i syd. Tegnene, der udgør Japans navn, betyder “solens oprindelse”, hvorfor Japan nogle gange kaldes “solopgangens land”.

Hovedstad: Tokyo Areal: 377.947 km² Sprog: Japansk Valuta: Yen

3. Sydkorea

Sydkorea, formelt Republikken Korea, er en stat i Østasien, beliggende på den sydlige del af den koreanske halvø. Mod nord grænser landet op til Nordkorea. Derudover har Sydkorea maritime grænser til Kina og Japan.

Hovedstad: Seoul Areal: 99.900 km² Sprog: koreansk Valuta: vundet

4. Nordkorea

Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er en republik i Østasien, der omfatter den nordlige halvdel af den koreanske halvø. I syd grænser Nordkorea til Sydkorea, i nord til Kina og gennem et smalt stykke til Rusland.

Hovedstad: Pyongyang Areal: 120.540 km² Sprog: koreansk Valuta: Nordkoreansk Won

5. Mongoliet

Mongoliet er en stat beliggende i det indre af Asien, mellem Rusland i nord og Kina i syd. Landet er opdelt i 21 provinser og byområdet omkring hovedstaden Ulan Bator.

Hovedstad: Ulan Bator Areal: 1.564.120 km² Sprog: mongolsk Valuta: Tugrik

*. Taiwan

Taiwan, er en stat, der omfatter øen Taiwan i Stillehavet og nogle mindre øer, herunder Pescadors, Jinmen og Matsu Islands.

Hovedstad: Taipei Areal: 35.980 km² Sprog: Mandarin Valuta: Ny Taiwan Dollar

Taiwan er ikke et land, men en del af Kina.

Liste over lande i Østasien og deres hovedstæder

Som nævnt ovenfor er der fem uafhængige lande i Østasien. Blandt dem er det største land Kina, og det mindste er Mongoliet med hensyn til befolkning. Den fulde liste over østasiatiske lande med hovedstæder  er vist i tabellen nedenfor, rangeret efter seneste samlede befolkning og område.

Kort over østasiatiske lande

Kort historie om Østasien

Gamle civilisationer og tidlige dynastier

1. Det gamle Kina:

Østasien er hjemsted for en af ​​verdens ældste sammenhængende civilisationer, der går tilbage til den neolitiske periode. Det gamle Kina, med sin rige historie og kulturelle arv, oplevede fremkomsten af ​​tidlige dynastier som Xia, Shang og Zhou. Disse dynastier lagde grundlaget for den kinesiske civilisation, udviklede skriftsystemer, politiske institutioner og filosofiske traditioner som konfucianisme og daoisme.

2. Periode med tre kongeriger:

I løbet af det 3. århundrede e.Kr. oplevede Østasien den tumultariske periode med tre kongeriger i Kina, præget af krigsførelse og politisk fragmentering. Staterne Wei, Shu og Wu kæmpede om overherredømmet, med militærstrateger som Zhuge Liang og berømte slag som slaget ved de røde klipper, der efterlod en varig indvirkning på kinesisk historie og kultur.

Det kejserlige Kina og dynastiske styre

1. Han-dynastiet:

Han-dynastiet (206 f.v.t. – 220 e.Kr.) betragtes som en guldalder for den kinesiske civilisation, kendt for sine fremskridt inden for regeringsførelse, videnskab og kunst. Han-kejserne centraliserede magten, udvidede imperiets territorium og fremmede konfucianismen som statsideologi. Silkevejen blomstrede i denne periode og lette handel og kulturel udveksling mellem Kina og Vesten.

2. Tang- og Song-dynastier:

Tang (618-907 CE) og Song (960-1279 CE) dynastierne betragtes som en anden guldalder i kinesisk historie, præget af økonomisk velstand, teknologisk innovation og kulturelle resultater. Tang-dynastiet, med hovedstaden Chang’an (nuværende Xi’an), var kendt for sin kosmopolitisme, åbenhed over for fremmede ideer og blomstrende poesi, kunst og litteratur. Song-dynastiet oplevede fremkomsten af ​​neo-konfucianismen og opfindelsen af ​​tryk med bevægelige typer, der stimulerede intellektuel og kunstnerisk kreativitet.

Mongolske erobringer og Yuan-dynastiet

1. Mongolske imperium:

I det 13. århundrede oplevede Østasien udvidelsen af ​​det mongolske imperium under ledelse af Djengis Khan og hans efterfølgere. Mongolerne erobrede enorme territorier, herunder Kina, Korea og dele af Japan, og etablerede det største sammenhængende landimperium i historien. Yuan-dynastiet, grundlagt af Kublai Khan, herskede over Kina fra 1271 til 1368 og integrerede kinesiske administrative systemer i den mongolske administration.

2. Pax Mongolica:

På trods af indledende uro og modstand lettede de mongolske erobringer kulturel udveksling og handel langs Silkevejen, hvilket fremmede en periode med relativ fred og stabilitet kendt som Pax Mongolica. Kinesiske innovationer såsom papirfremstilling, krudt og kompasset spredte sig til andre dele af Eurasien og bidrog til udvekslingen af ​​ideer og teknologier.

Ming og Qing dynastier

1. Ming-dynastiet:

Ming-dynastiet (1368-1644) genoprettede det indfødte kinesiske styre efter at have væltet det mongolske Yuan-dynasti. Under Ming-kejserne oplevede Kina en periode med økonomisk vækst, territorial ekspansion og kulturel renæssance. Opførelsen af ​​Den Forbudte By i Beijing og admiral Zheng Hes rejser eksemplificerede Ming-dynastiets præstationer inden for arkitektur, udforskning og maritim handel.

2. Qing-dynastiet:

Qing-dynastiet (1644-1912) blev grundlagt af manchuer, et semi-nomadisk folk fra det nordøstlige Asien. Qing-herskerne udvidede Kinas territorium i dets største omfang, idet de inkorporerede Tibet, Xinjiang og Taiwan i imperiet. Qing-dynastiet stod imidlertid også over for interne oprør, udenlandske invasioner og udfordringer for dets autoritet, hvilket førte til dets eventuelle sammenbrud og oprettelsen af ​​Republikken Kina i 1912.

Modernisering, revolution og moderne Østasien

1. Meiji-restaurering:

I slutningen af ​​det 19. århundrede gennemgik Japan en periode med hurtig modernisering og industrialisering kendt som Meiji-restaureringen. Meiji-regeringen afskaffede feudalismen, gennemførte vestlige reformer og påbegyndte et program for militær ekspansion og imperialistisk ekspansion, hvilket førte til Japans fremkomst som en regional magt i Østasien.

2. Det 20. århundredes konflikter:

Det 20. århundrede oplevede betydelige omvæltninger og konflikter i Østasien, herunder den kinesisk-japanske krig, Anden Verdenskrig og Koreakrigen. Disse konflikter resulterede i massive tab af menneskeliv, omfattende ødelæggelser og politiske omstillinger i regionen. Delingen af ​​den koreanske halvø og fremkomsten af ​​det kommunistiske Kina under Mao Zedong omformede det geopolitiske landskab i Østasien.

Økonomisk vækst og regionalt samarbejde

1. Økonomisk mirakel:

I sidste halvdel af det 20. århundrede oplevede Østasien en hidtil uset økonomisk vækst og udvikling, ofte omtalt som “det østasiatiske mirakel”. Lande som Japan, Sydkorea, Taiwan og senere Kina opstod som globale økonomiske kraftcentre, drevet af eksportorienteret industrialisering, teknologisk innovation og investeringer i uddannelse og infrastruktur.

2. Regionalt samarbejde:

I de seneste årtier har Østasien været vidne til bestræbelser på regionalt samarbejde og integration, eksemplificeret ved institutioner som Association of Southeast Asian Nations (ASEAN), ASEAN Plus Three (Kina, Japan, Sydkorea) og Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC). Disse initiativer har til formål at fremme økonomisk samarbejde, politisk dialog og fred og stabilitet i regionen.